Inspiration, Nyheder og Events, food-catering

Mere end pynt: Sæsontilpasset emballage som løftestang for dit salg

06 jun. 2025 — Sæsontilpasset emballage; specialemballage
Udskriv
sæsoner som salgsmotor_banner_1096x519.jpg

Når du kobler dine produkter til en højtid, en stemning eller en særlig dag, gør du dem mere aktuelle og eftertragtede. For kunderne ved godt, at julen ikke varer helt til påske, at fastelavn forsvinder med tønden, og at den lyserøde kage til mors dag kun findes i én weekend. Netop fordi muligheden er midlertidig, skaber den en trang til at handle nu. Derfor er højtiderne også mere end bare hyggelige som erhvervsdrivende. Det er en salgsmotor, hvis du bruger den rigtigt.

Når du kobler dine produkter til en højtid, en stemning eller en særlig dag, gør du dem mere aktuelle og eftertragtede. For kunderne ved godt, at julen ikke varer helt til påske, at fastelavn forsvinder med tønden, og at den lyserøde kage til mors dag kun findes i én weekend. Netop fordi muligheden er midlertidig, skaber den en trang til at handle nu. Derfor er højtiderne også mere end bare hyggelige som erhvervsdrivende. Det er en salgsmotor, hvis du bruger den rigtigt.

Når FOMO’en rammer

Du står og kigger ned i køledisken. Ved siden af de vanlige udskæringer fortæller skiltet om et rigtig godt weekendtilbud, der kun gælder fredag og lørdag. Pludselig mærker du det. Det lille stik af lyst. Ikke fordi du havde planlagt det – men fordi tilbuddet ikke venter. Et “det er nu eller aldrig” for du vil ikke miste chancen og ærgre dig bagefter.

En kendt salgsstrategi – absolut. En strategi der også kommer i andre forklædninger.

Du gør det højst sandsynligt allerede – især hvis du er bager – bevidst eller ubevidst. Du bruger højtider, mærkedage og events når du skal dekorere kager, chokolade og bagværk. På Mors Dag er glasuren lyserød, til påske er den gul og når Danmark trækker i den rød-hvide trøje følger glasuren endnu engang trop. 

Vi referere til sæsontilpassede produkter, pynt og emballage. Det handler ikke nødvendigvis om at opfinde nye produkter – men om at klæde de eksisterende rigtigt på.

Det handler om at skabe en snert af FOMO (Fear of Missing Out).

paaske_sæsontilpasset_500x715px.jpg

Derfor virker det

Sæsonspecifikke produkter virker, fordi de spiller direkte ind i den måde, vi mennesker træffer beslutninger på. Når noget kun er tilgængeligt i kort tid, reagerer vi anderledes. Vi handler hurtigere, overvejer mindre – fordi knaphed får værdien til at stige1. Og det er lige præcis den effekt højtider og mærkedage skaber hos kunderne.

At bruge farver, designs og temaer fra sæsoner og højtider kan derfor gøre produkter mere attraktive og skabe en unik visuel identitet, der styrker dit brand. En undersøgelse viser, at denne slags emballagedesigns kan øge produktets tiltrækningskraft med op til 30%2. Bare det at du kalder det for en PÅSKEøl eller HALLOWEENroulade skaber faktisk den effekt, fordi det ligger i navnet, at der er tilgængeligheden kort3.

Tænk på sæsoner og højtider som en gratis anledning til at være relevant.

VIDSTE DU?

Tilføjelse af sæsonbestemte retter til menuen kan tiltrække kunder, der søger nye og relevante smagsoplevelse. 59% af forbrugerne er mere tilbøjelige til at vælge en ret, der er mærket som "sæsonbestemt". For eksempel ”Efterårets svampetoast”, ”Sommerens friske jordbærtærte” eller ”Kalvesteak med sæsonens grønt”4.

Måder du kan gøre dine produkter ekstra eftertragtede

Du behøver faktisk ikke opfinde noget nyt men bare sætte det, du allerede gør, ind i en aktuel kulisse. Det kan være et simpelt farveskift, et nyt navn eller en speciel indpakning. Lad os kigge nærmere på nogle af de tiltag du kan gøre brug af.

Pimp produktet

Som vi allerede har været inde på, kan du dekorere dine produkter. Tag for eksempel Seest Bageri der til Mors Dag lavede disse kager. Sammen med den hjerte-dekorerede kageæske i baggrunden kunne kunderne købe en gennemtænkt Mors Dags-kage. Det virker som små tiltag, men det kan gøre en stor forskel, fordi de signalerer noget midlertidigt som ikke kan fås i næste uge. Den samme kageæske kan i øvrigt også bruges til Valentins dag. På den måde slår du to fluer med ét smæk ved ikke at gøre emballagen for specifik. 

 

Labels og bånd for et simpelt sæsonpræg

Detaljer som gavebånd og etiketter forstærker produktets appel og skabe en følelse af eksklusivitet. F.eks. kan vinhandleren, der sælger ”Valentins-vin” sætte lyserøde etiketter og bånd på flasken mens slagteren der sælger røde bøffer til Fars dag kan lukke posen med et blåt klistermærker.

Små tilføjelser, som giver produktet et sæsonpræg uden at ændre selve indholdet. Det gør dem ideelle, hvis du vil være aktuel uden at skulle udvikle helt nye emballager.

495722003_1246182774176123_5706047553921620724_n.jpg

Billede fra Seest Bageri

Sleeves, den sæsonspecifikke frakke til produkterne

Sleeves fungerer som en visuel “frakke”, du trækker hen over salatbowls, kødbakker eller chokoladeæsker. De er lige til at udskifte, når højtiden skifter. Sleeves er ideelle, hvis du vil være aktuel med lav risiko og stor fleksibilitet.

Tapp’d Cocktails har udviklet sleeves til deres best seller vare, gaveæsken, så den kan tilpasses bl.a. Mors Dag, Valentins Dag og fødselsdage. Helt uden at skulle ændre indholdet eller lagerføre utallige emballageversioner. Samtidig fylder den ikke meget på lageret.

VIDSTE DU?

I højtiderne bliver folk ofte mere stemningsfyldte og derfor også mere tilbøjelige til lave impulskøb. Ifølge Packaging Digest skyldes 81% af impulskøb, at emballagen fanger kundens opmærksomhed5.

 

Emballage der booster salget

Nogle gange skal der ikke andet til end den rigtige emballage på det rigtige tidspunkt. Hvis du tør gå all in og skifte hele emballagen ud for en kort periode, kan det skabe den opmærksomhed, der gør forskellen. Det gjorde Bak’s da de tilbage i 2023 fik lavet særlige æsker til deres hveder, i forbindelse med afskaffelsen af store bededag. Tiltaget boostede salget med 10%!

Så er du klar til gribe sæsonerne, så kan vi hjælpe dig med din næste emballage. Vi kan levere helt små mængder, og vi vover den påstand, at det er billigere end du tror.

Baks2_kvadrat.jpg

Eksempler fra det virkelig liv

Lad os tage et skridt ud det virkelige liv og se, hvordan andre har brugt sæsoner og højtider til at øge salget.

1.png

Påskegule snøfler i forklædning

Kan du huske at snøflerne fik en påske-makeover op til påske? De normalvis brune snøfler, var i perioden gule og pakket ind emballage med en kylling udenpå. Selvom det ikke var til at tage fejl af, at det var de velkendte kager i forklædning, så vakte det alligevel en nysgerrighed. For hvad nu hvis de smagte anderledes?

2.png

Efterårets skumle fristelser

I oktober lancerer Lagkagehuset ofte kager med edderkoppespind, orange farver eller navne som “græskarmuffin” og “uhyggelig cookie”. Lignende har Starbucks deres Pumpkin Spice Latte der kun er tilgængelig i kaffebarerne i efteråret. Et produkt de bruger som trækplaster for at kunderne vender tilbage år efter år (Læs mere om den stratgi her).

3.png

Drillenisser med succes

Et af de mest ikoniske eksempler på sæsontilpasset produkt og emballage i Danmark må være Tuborg Julebryg. Hvert år indtager det blå nisseunivers butikshylder, barer og reklamer. Øllen i sig selv ændrer sig ikke voldsomt fra år til år. Men det virker, fordi Tuborg med stor succes har bygget hele produktets identitet op omkring en kort periode, en særlig anledning og en genkendelig visuel stil, der kun hører julen til. Det er blevet noget kunderne venter på. Ikke nødvendigvis fordi det er den julebryg de bedst kan lide, men fordi det er nu, den er her. Det er sæson, det er tradition, og det er knaphed, når det virker bedst.

Højtider og helligdage

  • Jul
  • Påske
  • Nytår
  • Store bededag (selvom afskaffet, stadig relevant)

 

 

 

Andre mærkedage

  • Fastelavn
  • Valentinsdag
  • Mortensaften
  • Halloween
  • Mors dag
  • Fars dag
  • Studentertiden

 

Events

  • OL
  • EM/VM i håndbold og fodbold
  • Tour de France
  • Børne MGP
  • Eurovision
  • Løbeevents som Royal Run og CPH Marathon
  • Lokale events som byfester, traktortræk, festuge

 

Sjove internationale mærkedage

  • Pandekagedagen
  • International Nutella-dag
  • International kaffedag
  • Ostens dag
  • Vegetardag
  • Chokoladedag
  • Bøf- og blowjob-dag

 

 

Risikoen – og hvordan du minimere den

Der er efterhånden mange højtider man kan byde ind på, hvis man har lyst. Men det kræver naturligvis en indsats, tid og måske lidt penge. Et tip herfra er, at udvælge dem der taler bedst ind i din forretning og gør noget ekstra ud af dem.

For det er også i sæsonen risikoen ligger. Du ved sikkert selv hvor svært det er at sælge juleøl i januar eller hjerteformede chokoladeæsker efter valentinsdag. Medminder du tilbyder en meget tillokkende pris, men så forsvinder fortjenesten også.

Derfor bør du undgå disse fejl med sæsonemballage6:

  • Minimér lageret: For meget emballage kan føre til restpartier og tvungne rabatter, der udhuler din fortjeneste.
  • Vælg ikke mærkedage, der er for specifikke: En emballage med “Juleaften 2025” bliver hurtigt forældet -  “julehygge” har en længere levetid.
  • Sats ikke på højtider, der ikke passer til dine kunder: Kend din målgruppe - Fars Dag hitter ikke nødvendigvis i et blomsterunivers.
  • Start ikke for sent: Julen kommer hvert år og forsinket emballage betyder tabt salg og stress på trykkeriet.

Jul_sæsontilpasset_500x500px.jpg

Skal emballagen være mere end bare pynt?

Få hjælp til at lave sæsonløsninger, der løfter salget og gør emballagen til en salgsmotor. Kontakt os for sparring, idéudvikling og løsninger, der passer til både højtiderne og din forretning.

KILDER: 1, 2, 5 Packaging Digest 2023 - Link | 3 RetailNews & Dagligvarehandlen 2025 - Link | 4 Supy 2024 - Link | 6 GWP Group 2024 - Link

 

 

Flere artikler

 

Vil du gå fra funktionel til fantastisk?

Emballage med tryk maksimerer din synlighed, skiller dig ud fra mængden og løfter helhedsindtrykket af din forretning.