FAQ om udvidet producentansvar (EPR)
I takt med implementering af det udvidede producentansvar får vi flere spørgsmål. De omfatter både lovgivningen generelt, men også konkrete spørgsmål relateret til samarbejde med os og vores kunder.
Måske du står med nogle af de samme spørgsmål - tag et kig.
Vi arbejder løbende på at tilføje flere spørgsmål og svar i takt med at vi bliver klogere.
Fra 2025 får virksomheder ansvaret for omkostningerne og at håndtere emballage i hele den livscyklus ifølge EU’s Emballagedirektiv (EU 2018/852). Det betyder, at virksomheder får ansvaret for finansiering og organisering af indsamling, sortering og behandling af deres emballage, når den bliver til affald.
Man kalder det "forureneren betaler" princippet. Sammen med det miljøgraduerede bidrag, som et økonomisk incitament, skubber man på virksomheden for at vælge emballageløsninger med et cirkulær design - dvs. emballager, som kan genanvendes og genbruges.
Kilde: https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2018/852/oj
Selvom det hedder udvidet producentansvar, er det ikke kun producenter som i betydningen 'fabrikant', der har et ansvar. Det kan godt virke forvirrende, men i lovgivningen har 'producent' en mere bredbetydning. Så det dækker over virksomheder, som fabrikerer, importer eller distribuere emballage og på den måde "producere" emballage til markedet.
Formålet med det udvidede producentansvar er at reducere emballageaffald ved at fremme en cirkulær økonomi, hvor:
- man undgår brug af unødvendig emballage.
- man anvender genbrugsemballage, når det er muligt.
- man genanvender emballageaffald.
- man anvender genanvendt råmaterialer fra emballage til fremstilling af ny emballage.
For at fremme ovenstående vil det blive betydeligt dyrere at anvende emballageløsninger, som belaster miljøet sammenlignet med miljøvenlige emballager.
Kilde: https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2018/852/oj
PPWR står for Packaging and Packaging Waste Regulation og er navnet på den forordning, som lige nu forhandles på plads ved EU-kommisionen. Forordningen skal sikre, at man i EU arbejder under den samme model for udvidet producentansvar. I dag er det implementeret på forskellige måder i alle EU-lande.
Man kender ikke datoen for, hvornår forordningen skal implementeres, men det forventes at blive i 2027 eller 2028. Heldigvis forsøger Miljøministeriet med den danske implementering af det udvidede producentansvar at læne sig så meget som muligt op af den model, som forventes med forordningen.
EPR står for Extended Producer Responsibility, den engelske betegnelse for udvidet producentansvar, som stammer af det europæiske direktiv 2018/852.
Danmark er ét af de eneste lande i Europa, som ikke allerede har implementeret udvidet producentansvar.
Det udvidede producentansvar træder i kraft den 1. oktober 2025.
Oprindelig skulle det træde i kraft den 1. januar 2025, men er sidenhen blevet udskudt to gange. Først til den 1. juli 2025 og nu til den 1. oktober 2025.
Som udgangspunkt er al emballage omfattet - nærmere bestemt er emballage klasseficeret som:
- Salgsemballage eller primæremballage er den emballage, som på salgsstedet udgør en salgsenhed - fx æsken som indeholder kuglepenne eller dunken med opvaskemiddel.
- Multipak eller sekundæremballage er den emballage, som udgør en samling af flere salgsenheder - fx plasten omkring en ramme sodavand.
- Transportemballage eller tertiære emballage er den emballage, som anvendes under transport til at beskytte produkter - fx papkasse, strækfilm eller strapbånd.
- Serviceemballage er emballage, som er udformet til at blive påfyldt på salgsstedet - fx kageæske, bagerpose, take away emballage.
Kilde: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1271
Standard- eller specialudviklet emballage med dit virksomhedslogo eller virksomhedsnavn falder under kategorien private label.
Denne type emballage vil typisk falde under dit produentansvar med mindre du er en mikrovirksomhed.
Kilde: Dansk Producentansvar
Samlerprincippet gælder hvis du samler flere forskellige elementer til en samlet emballage. f.eks. en kageæske som består af bund og låg, eller en take-away bakke med separat låg.
Er du usikker på om din håndtering af emballagerne går under samler-princippet skal du søge vejledning hos din kollektive ordning eller ved dansk producentansvar.
Er du kunde hos os, kan du tage testen, som fortæller dig, om du er omfattet af det udvidede producentansvar på de produkter, du køber hos os: Test dit producentansvar
Miljøstyrelsen har også lavet illustrationer, som kan hjælpe virksomheder til at identificere, hvorvidt de har et producentansvar - du kan finde dem her.
Dansk Producentansvar (DPA) administrere reglerne om udvidet producentansvar og kan derfor også hjælpe med afklaring på dit producentansvar.
Ikke alle etiketter eller labels er i sig selv omfattet af det udvidet producentansvar, det skelner mellem om en etiket eller label har en emballagefunktion*.
Hvad mener man med emballagefunktion?
En etiket eller label har en emballagefunktion, hvis den f.eks. har et brandingformål; som produktbilleder, firmanavn eller logo. En label med disse kriterier vil først være omfattede når de bliver påsat en emballage, f.eks. påsættes en forsendelseskasse ved pakning af en kundeordre.
Hvis du som virksomhed påsætter en etiket med dit navn eller logo, på en generisk emballage, gør du denne til din privatlabel, og skal derved tage ansvar for hele emballagen.
Hvad falder ikke under emballagefunktion?
Hvis en etiket eller label ikke har en emballagefunktion vil den IKKE være omfattet af det udvidet producentansvar. Dette dækker bl.a. labels/etiketter med: fragtoplysninger, stregkoder, advarselssymboler eller ingredienslister.
*Vi henviser her til miljøstyrelsens seneste vejledning : Vejledning til udvidet producentansvar på emballage (EPR)
Kilde: Miljøstyrelsens vejledning
Nej desværre. Det er meldt klart ud i lovgivningen, at man ikke kan overtage producentansvar på vegne af andre virksomheder.
Kilde: Dansk Producentansvar
En mikrovirksomhed har max 10 ansatte og en årlig omsætning på optil 15 millioner kroner.*
Som mikrovirksomhed er man undtaget fra producentansvar, for emballager købt i Danmark. Mikrovirksomheder vil fortsat kunne have producentansvar for emballage, de importerer fra udlandet og sætter på det danske marked. Dette gælder uanset om det er generiske- eller privat label emballager.
*Tærsklen for antal beskæftigede skal overholdes. Dog kan en mikrovirksomhed vælge kun at overholde enten tærsklen for omsætning eller tærsklen for årlig balance. Den kan altså overskride én af de økonomiske tærskler uden at miste sin status som mikrovirksomhed.
Kilde: Registerbekendtgørelsen (retsinformation.dk), EU-lovgivning på emballageområdet - plast og genanvendelse MST: Notat
Virksomheder, der årligt tilgængeliggør under 8 tons emballage i Danmark, er ikke fritaget fra producentansvaret, men kan vælge at indberette færre oplysninger om deres emballage og dermed undgå noget af den administrative byrde.
De 8 tons dækker over al emballage, som virksomheden er producentansvarlig for, og ikke kun det, de køber hos den enkelte leverandør.
Selvom man er under 8 tons bagatelgrænsen, skal man stadig registrere sig hos Dansk Producentansvar og rapportere emballagemængder samt betale omkostninger forbundet med indsamling og behandling i overensstemmelse med de mængder, man bringer til markedet. Det, man ikke skal registrere, er emballagemængder fordelt på fraktioner.
Kilde: VANA.dk
En kollektiv ordning er en privat organisation, der via medlemskab tilbyder at håndtere de administrative og praktiske opgaver, der er forbundet med producentansvaret for emballage, på vegne af virksomhederne omfattet af dette ansvar.
Det er dog stadig den ansvarlige virksomhed, der skal indsamle data om sin egen emballage og sørge for, at disse oplysninger bliver registreret hos den kollektive ordning.
Det er nu et krav at være medlem i en kollektiv ordning.
Der findes flere kollektiveordninger man kan vælge imellem:
Det miljøgraduerede bidrag er en økonomisk struktur, som skal give virksomheder et incitament til at producere eller få produceret emballager, som kan genbruges eller genanvendes.
Strukturen fastsættes af staten baseret på en række designkrav. Miljøstyrelsen har lavet et udkast, som kan ses her.
Du kan læse mere om strukturen bag det miljøgraduerede bidrag, som skal bidrage til cirkulær emballagedesign.
I det seneste udkast, til anden del af bekendtgørelsen om udvidet producentansvar, fremgår det, at der indføres en refusionsordning på dette område. Det er endnu uklart hvordan denne ordning bliver skuet sammen, og man afventer fortsat myndighedernes vejledning på området.
Vi anbefaler, at du allerede nu begynder at danne dig et overblik over hvilke og hvor meget emballage du benytter til eksport. Dette er for at for at være på forkant, når der kommer mere viden omkring refusionsordningen. Det kan også være en god ide at undersøge hvilke regler for producentansvar, der er for de lande, du importere dine varer til.
Kilde: Miljøministeriet
Fraktioner er emballagematerialetyper.
Ved indberetningen til Dansk Producentansvar i 2024 kan man indberette i op til otte forskellige fraktioner - pap, papir, jernholdige metaller, aluminium, glas, plast, mad og drikkevarekartoner, træ.
Når det udvidede producentansvar træder i kraft, vil der være flere fraktioner - fx forventes det at plastik fordeles yderligere i fire forskellige fraktioner.
Kilde: Miljøstyrelsen
En egenkontrol i forbindelse med udvidet producentansvar er dokumentation på de procedurer, som de omfattede virksomheder følger for at sikre, at man overholder indberetningskravene.
Egenkontrollen vil i fremtiden blive anvendt under Miljøstyrelsens tilsyn af virksomheder med udvidet producentansvar.
Din kollektive ordning kan være behjælpelig med, hvad en egenkontrol skal indeholde.
Kilde: VANA
Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Vi tager forbehold for eventuelle nye fortolkninger af lovgivningen.
