Bekvemmelighed og hurtighed er nøgleord i en travl hverdag, og netop derfor er take-away blevet en uundværlig del af danskernes daglige liv. Men hvor ofte tænker vi over, hvor vigtigt det er, at take-away-emballage ikke kun er funktionel, men også praktisk? Det handler om at tage emballagen skridtet videre, så den løftes fra blot at skulle leve op til basale emballage-krav, til at give kunderne en behagelig oplevelse, som de kommer igen for.
Bekvemmelighed og hurtighed er nøgleord i en travl hverdag, og netop derfor er take-away blevet en uundværlig del af danskernes daglige liv. Men hvor ofte tænker vi over, hvor vigtigt det er, at take-away-emballage ikke kun er funktionel, men også praktisk? Det handler om at tage emballagen skridtet videre, så den løftes fra blot at skulle leve op til basale emballage-krav, til at give kunderne en behagelig oplevelse, som de kommer igen for.
Når vi snakker take-away emballage, er ’praktisk’ og ’funktionel’ to vigtige begreber med forskellige betydninger, selvom de ved første øjekast kan virke ens. Inden vi dykker ned i, hvordan emballagen kan få et nøk op på brugeroplevelses-skalaen, bør vi kigge nærmere på, hvor de to begreber adskiller sig fra hinanden:
Funktionel Emballage
Funktionel emballage handler om emballagens grundlæggende formål, som at beskytte maden og bevare kvaliteten under transport. Emballagen skal være i stand til at holde maden varm eller kold, forhindre lækager og sikre, at kunden modtager maden i god stand. Og så tager funktionel emballage hensyn til hygiejne og sikrer, at maden ikke bliver forurenet under transport.
Praktisk Emballage
Praktisk emballage går et skridt videre end blot at være funktionel. Det handler om brugeroplevelsen. En praktisk emballage er med tanke på slutbrugeren og gør det nemt for kunden at håndtere, åbne, lukke og endda genbruge emballagen. Praktikalitet tager hensyn til, hvordan forbrugeren interagerer med emballagen.
Det handler altså om, at emballagen skal kunne leve op til de primære, funktionelle formål, men for at score en tand højere på kundernes brugeroplevelsesparameter skal den også tale ind i deres behov. Begge dele er afgørende, hvorfor den ideelle emballage kombinerer begge aspekter.
Nu, hvor vi ved, hvad forskellen er på de to begreber, kan vi tage et kig på, hvordan vi tager emballagen skridtet videre – fra funktionel til praktisk.
Det er de små ting, der gør, at kunden går fra at få en 'udmærket oplevelse' til en 'jeg-kommer-igen oplevelse'. Det er her, emballagens praktikalitet kommer ind i billedet. En god emballage tager hensyn til forbrugerens behov og gør det nemt for dem at nyde deres mad uden besvær.
En idé kunne derfor være at gå i dine kunders fodspor, så du ved, hvilke omstændigheder der påvirker deres spiseoplevelse, og hvad de tillægger værdi. Lad os prøve at se på nogle af de omstændigheder, dine kunder kan have, så du kan tænke det ind i din emballage og sikre den gode oplevelse.
Tænk på anretningen
En salat, hvor dressingen har gjort brødet blødt, eller en karryret, der er løbet over i dine tidligere sprøde forårsruller, er nok en madoplevelse, de færreste sætter pris på. Overvej anretningen og opdelingen af din mad, for i begge disse tilfælde kunne det være undgået med en skillevæg eller beholdere.
Tænk på smarte egenskaber
En simpel funktion som et genlukkeligt låg kan gøre en stor forskel. Det giver forbrugeren mulighed for at gemme rester til senere og forhindrer spild.
Tænk på transporten
Take-away mad skal altid transporteres, så hvordan kan du lette den øvelse for kunden? Måske er det med et håndtag eller udskæringer, der gør emballagen nem at bære. Eller en stabil bund på en papirpose, der sikrer, at posen ikke vælter, og maden spildes.
Tænk på spisestedet
Skal din mad kunne spises i toget, tages med ned i parken eller bare hjem til spisebordet? Uanset lokationen stiller det forskellige krav til emballagen på grund af de forskellige forhold.
Tænk på at guide
Tydelige instruktioner eller symboler, der viser, hvordan emballagen åbnes, genlukkes, og affaldssorteres, gør det hele meget nemmere for kunden, der bare skal følge anvisningerne.
I en branche, hvor konkurrencen er hård, kan den rette emballage være det, der får en kunde til at vælge din virksomhed frem for en anden. Så næste gang, du skal vælge din take-away emballage, ved du nu, at den naturligvis skal være funktionel, men den bør også være praktisk, så kundeoplevelsen bliver endnu bedre.
Du kan se hele vores sortiment af take-away emballage her og har du brug for råd og vejledning, kan du give os et kald på 72 100 102. Så finder vi sammen en emballageløsning, hvor funktionalitet og praktikalitet passer sammen.