59 millioner ton. Så meget mad går hvert år til spilde i EU. Et globalt problem som påvirker både miljøet og økonomien, og derfor har EU sat et bindende mål for at reducere madspild. For at nå dette mål, har din forretning et medansvar i at hjælpe med at reducere forbrugernes madspild. I denne artikel dykker vi ned i konkrete tiltag, der kan gøre en forskel.
59 millioner ton. Så meget mad går hvert år til spilde i EU. Et globalt problem som påvirker både miljøet og økonomien, og derfor har EU sat et bindende mål for at reducere madspild. For at nå dette mål, har din forretning et medansvar i at hjælpe med at reducere forbrugernes madspild. I denne artikel dykker vi ned i konkrete tiltag, der kan gøre en forskel.
Dette program sætter bindende reduktionsmål for medlemslandene fordelt på sektorer og kræver, at hvert land udvikler konkrete handlingsplaner. Disse planer kan omfatte alt fra informationskampagner til incitamenter for fødevaredonation.
Mere end halvdelen af EU’s 59 millioner ton årlige madspild kommer fra private husholdninger, mens restauranterne bidrager med 9% og dagligvarehandlen med 7%.
Kilde: Dansk Erhverv1
Statistikken taler for sig selv. Fokus på madspild i detail- og restaurationsbranchen er ikke nyt. Det der til gengæld er nyt er netop medansvaret disse brancher får for at reducerer madspild hos forbrugerne.
Den forventede løsning er derfor ikke kun i konkret nedbringelse af madspild, men skal også findes i den viden, branchens folk ligger inde med. For eksempel kan store dele af madspildet mindskes ved at lade rester og slatne grøntsager genopstå, informere og guide eller alliere sig med partnerorganisationer.
Lad os kigge nærmere på nogle af de tiltag, du kan gøre brug af!
Der er en forbrugerinteresse i at reducere eller helt eliminere emballage, men til tider er emballagen nødvendig for at undgå madspild. Emballage kan forlænge fødevarernes holdbarhed og fungere som transportbeskyttelse. Begge dele er egenskaber, der sikrer, at maden rent faktisk bliver serveret - og ikke kasseret.
Overvej hvordan du kan optimere indpakningen af dine kulinariske kreationer. Måske kan du bruge tyndere materiale, udelade et lag eller reducere størrelsen?

Bare husk: emballagen er kun fjenden, når den er unødvendig. Derfor er madens rejse fra jord til bord det, der vejer tungest. Når den aldrig helt til bordet, har kræfterne været spildte.
En god måde at begrænse madspild på er ved at portionsanrette maden i buffeten1. Lav både små og store portioner, så folk selv kan vælge, hvor meget de kan spise. Du kan eksempelvis servere tunsalat i sylteglas, tempurarejer i træbåde eller chokolademousse i plastbægre.
Anrettes maden på fade, kan du vælge at servere den tilberedte mad af flere omgange og fylde løbende op, for at sikre, at den mad, der er serveret, også bliver spist.

Too Good To Go-appen er verdens største markedsplads for overskudsmad, og den giver virksomheder en effektiv måde at reducere madspild på2. Gennem appen kan du sælge dine overskydende mad som "lykkeposer" eller lade folk selv fylde en bakke fra buffeten efter lukketid. Udover at reducere madspild sikrer du andre får glæde af maden, men byder også nye kunder til og gør opmærksom på dine tiltag.

Ved at integrere rester i madplanen, kan du planlægge dig til mindre madspild. Overmoden frugt kan laves til lækre smoothies, slatne grøntsager til suppe, og kødrester kan blive til pålæg i sandwichen. Tag for eksempel bagerierne der laver gårsdagens halvtørre wienerbrød om til saftige romkugler.

Har du mad til overs, kan du donere de overskydende fødevarer til velgørende formål. En aktør i kampen mod madspild er FødevareBanken, som modtager mad fra fødevareproducenter og grossister. Mad der intet fejler, men som ikke kan sælges i butikkerne. Derefter sender de maden til organisationer, som laver mad til mennesker i svære situationer4. I 2023 modtog de f.eks. cirka 20 tons overskudsmad fra Roskilde Festival5.

Vi kender ”bedst før” og ”sidste anvendelsesdato”. De betyder ikke det samme og netop det er en kilde til reduktion af madspild.
Udbred viden om forskellen og fortæl forbrugerne, hvordan de kan skelne mellem maden, der kan og ikke kan spises, når det først har passeret bedst før-datoen. Skriv på dine varer, hvad forbrugeren skal være opmærksom på, og at maden kan spises, så længe det ser, dufter og smager godt.
På mange emballager kan du allerede finde et mærkat eller en label, med teksten: ”Inden du smider ud: se – duft – smag”7. At informere om at bruge sund fornuft, inden maden smides ud, selvom bedst-før-datoen er overskredet, er direkte i tråd med informationskampagnerne, EU foreslår.
SIDSTE ANVENDELSESDATO
angiver den dato, en fødevare kan være farlig at spise, hvis datoen er overskredet, da du kan blive alvorligt syg af at spise den.
BEDST
FØR
sættes på fødevarer, hvor kvaliteten forringes over tid. Ser, dufter og smager varen fint, kan den sagtens spises efter datoen.
Kilde: Fødevarestyrelsen6
Kan dine restaurantgæster ikke spise op, kan du tilbyde dem en doggybag, så de kan få deres rester med hjem i en papirspose. Øg chancerne for, at resterne ikke går til spilde, og vedlæg en guide med tips til, hvordan de kan give resterne nyt liv derhjemme. Det kan være vejledning til opvarmning, en nem opskrift på tilbehør, eller ideer til nye retter. Alt det, du allerede gør i dit køkken for at reducere madspild, men som dine gæster ikke nødvendigvis ved.

Er du blevet inspireret til nye tiltag i kampen mod madspild? Hver lille ændring tæller, og er det ændringer, der kræver emballageløsninger, står vi selvfølgelig altid til rådighed.
Kilder:
1. Dansk Erhverv
2. Fødevarestyrelsen
3 Too Good To Go
4 Fødevarebanken
5 Fødevarebanken, Roskilde Festival 2023
6 Fødevarestyelsen
7 Fødevarefokus