Dit køkken er din arbejdsplads og samtidig er det også her, du laver mad til dine gæster. Derfor skal hygiejnen selvfølgelig være i top, og ikke være et område hvor der bliver gået på kompromis. Uanset om du håndterer fødevarer i en foodtruck, i en slagterbutik eller i en kantine, ved du selvfølgelig at hyppig og effektiv rengøring er den sikre vej til at holde bakterier, virus og smittefare fra døren. I denne artikel får du faglig viden om, hvordan du kan forbedre rengøringsarbejdet i dit køkken eller kantine.
Dit køkken er din arbejdsplads og samtidig er det også her, du laver mad til dine gæster. Derfor skal hygiejnen selvfølgelig være i top, og ikke være et område hvor der bliver gået på kompromis. Uanset om du håndterer fødevarer i en foodtruck, i en slagterbutik eller i en kantine, ved du selvfølgelig at hyppig og effektiv rengøring er den sikre vej til at holde bakterier, virus og smittefare fra døren. I denne artikel får du faglig viden om, hvordan du kan forbedre rengøringsarbejdet i dit køkken eller kantine.
Når du bruger rengøringsmidler, og sådan set alle andre former for kemi, skal du kunne fremvise dokumentation i form af sikkerhedsdatablade når Fødevarestyrelsen kommer på visit. I sikkerhedsdatablade findes bl.a. oplysninger om ingredienser, brugsanvisning og forholdsregler. Det er leverandøren af produktet, der skal sørge for, at der er tilgængelige sikkerhedsdatablade, hvor det er påkrævet.
En god idé for at gøre det nemt for dig selv, ved at vælge en leverandør, som sikrer din dokumentation. Køber du rengøringsprodukter gennem os, har du altid online adgang til alle produktinformationer og sikkerhedsdatablade. Du finder dem under hvert enkelt varenummer, i webshoppen, hvor de også kan downloades.

Dosering af opvaskemiddel baseret på ledningsevne sikrer dig den højeste opvaskekvalitet. Derfor er det en god idé at investere i et doseringsanlæg med indbygget ledningsevnemåler. Måleren overvåger vandledningsevnen og reducerer proceskemikalier.
Derudover sørger et doseringsanlæg for, at du hverken bruger for lidt eller for meget sæbe. Bruger du for meget sæbe, er det både en dyrere løsning, og det gør heller ikke din opvask renere, da det ikke er sikkert at slutskylningen kan nå at fjerne al sæben fra servicet. Bruger du derimod for lidt sæbe, vil din opvask ikke blive ren, og vil resultere i madrester og belægninger.

Har du røde eller slimede belægninger inde i din opvaskemaskine? De skyldes bakterier i opvaskemaskinen, som kommer af for lav sæbedosering eller af at protein- eller fedtindholdet i vandet er for højt. Opvaskemaskiner er fugtige og varme miljøer, hvor fedt- og proteinrester elsker at gro - og det danner bakteriebelægninger. Problemet kan løses ved at bruge et klorholdigt maskinopvaskemiddel, som rengører samtidigt med at det desinficerer. Ellers kan du afrense maskinen med klor eller klorholdig sæbe efter behov.
Oplever du kalkbelægninger? Det kan skyldes at dit vandbehandlingsanlæg ikke fungerer optimalt. Dette skal du have din leverandør (eller en anden professionel) til at udbedre for dig. Først derefter kan det betale sig at afkalke opvaskemaskinen. Dette gøres med almindelig kalkfjerner. Det er vigtigt, at du får efterset dit vandbehandlingsanlæg, hvis du oplever gentagne problemer med kalk. Kalkbelægninger på varmelegemerne giver øgede energiomkostninger fordi maskinen brugere længere tid på opvarmning.
Effektiv rengøring og desinfektion dræber 99,9 % af de bakterier, man oftest finder i køkkener. Det er derfor altid en god idé at afslutte rengøringen med at desinficere. Husk dog, at desinfektion aldrig kan erstatte rengøring; overflader skal være rengjorte før man desinficerer dem. Således er der tale om to forskellige arbejdsgange - først rengøring og dernæst desinfektion.
Der findes to metoder til desinfektion: (1) traditionel desinfektion og (2) afspritning. Traditionel desinfektion foregår ved at man blander et desinficerende middel i vand. Derefter kommes det på den rengjorte overflade og lader det trække 10-15 minutter, før man skyller efter i koldt vand. Denne metode er effektiv til plane overflader som bordplader, gulve og vægge. Afspritning kender mange fra deres rengøring derhjemme, som foregår ved brug af en sprayflaske. Der sprayes et middel med højt spritindhold på den nyligt rengjorte overflade, lader det trække og tørrer det af med en ren klud. Denne metode er velegnet til inventar, udstyr og maskiner.

Når det kniber med pladsen
Et smart alternativ til f.eks. foodtrucks, pølsevogne, festivalboder mm, hvor pladsen er trang er disse desinfektionsservietter, som anvendes uden efterskylning med vand. Servietterne er fuldt ud lige så effektive som andre former for desinfektion, og er særdeles velegnede til nem og hurtig aftørring af f.eks. skærebrætter, knive, bordflader og dørhåndtag.
En af de hyppigste fejltagelser - både professionelt og privat - er at bruge for store mængder rengøringsmidler til vores rengøringsopgaver. Rengøringsmidler er lavet til at virke bedst med korrekt dosering, og det hjælper derfor ikke nødvendigvis at bruge kraftigere opløsninger. Vask hellere det beskidte område to gange.
Hvis du doserer rigtigt, beskytter du både dig selv, dit arbejdsmiljø og du nedsætter samtidig risikoen for, at du får allergiproblemer. Derudover bliver belastningen af vores vandmiljø mindre, da der er mindre mængder rengøringsmidler, der skal fjernes i rensningsanlæggene. På alle rengøringsprodukter er der vejledning om, hvordan du skal dosere dem, når du skal gøre rent.
Vi har lavet en række blogartikler, der giver gode råd til rengøring og hygiejne, som du kan finde her.
I samarbejdspartner Novadan har udarbejdet en rengøringshåndbog specielt målrettet HORECA-segmentet. Håndbogen er velegnet som opslagsbog, hvor du for hvert område får vejledning for anvendelse af produkterne og rengøringsprocessen. Den kan du finde her.