I Antalis tror vi på, at vejen til gode resultater og glade kunder går gennem mennesker, der udvikler sig og trives. Her kan du læse mere om Antalis som arbejdsplads.
Selvom vi er en stor engros handelsvirksomhed og en af Europas førende distributører af emballage og grafiske løsninger, har vi fødderne solidt plantet på jorden. Hos os finder du ikke mange corporate buzzwords, et formelt hierarki med 13 karrieretrin eller selvhøjtidelige personligheder med spidse albuer.
I stedet vil du møde stærk, faglig ekspertise, uformelle arbejdsgange og en rummelig kultur. Det er blandt andet derfor, vores medarbejdere vælger os til – og bliver hængende i mange år.
Vi tiltrækker medarbejdere og fastholder dem i mange år. For vi er mere end papkrus, reklamefolie, papir og emballage. Vi investerer i vores medarbejderes udvikling, og vi elsker hverdagen.
Vi er mere end vores varer
Den kontinuerlige udvikling af Antalis kræver øget fokus på rådgivning og skræddersyede løsninger til kunderne.
Med kunder, der spænder fra bagermesteren til store industrivirksomheder, er der behov for individuel rådgivning og specialiserede tilbud. Derfor skaber vi løsninger sammen med vores kunder, der tager udgangspunkt i konkrete behov og ønsker – foruden at tilbyde det faste, brede sortiment.
Rådgivningen kan også bestå i at nytænke eksisterende produkter og processer for kunden. Eksempelvis har vi fokus på miljøoptimering, og vi arbejder tæt sammen med leverandører, kunder og andre interessenter for at styrke den bæredygtige udviklingsindsats lokalt og globalt.
Vi investerer i vores medarbejdere
Som stor engros handelsvirksomhed har vores 4.000 medarbejdere mange forskellige kompetencer. Det er en mærkesag for Antalis, at vi har fokus på og plads til individuel udvikling af vores medarbejdere, så de enten kan videreuddanne sig eller skifte funktion internt i virksomheden.
Hvis man har lysten og viljen, er det muligt at præge sin egen udviklingsrejse. Det kan vores Pricing Specialist Martin Peder Møller i Holstebro skrive under på. Til dagligt vedligeholder og optimerer Martin Antalis’ prissystemer, men det var egentlig ikke det, han blev ansat til tilbage i 2005:
"Da jeg for 17 år siden blev ansat som salgselev, havde jeg nok ikke forestillet mig, at jeg stadig ville være i samme virksomhed. Jeg har fået lov at prøve forskellige ting af og udvikle mig i den retning, jeg gerne ville, og Antalis har altid bakket op og givet mig plads", siger Martin Peder Møller.
Vi elsker hverdagen
Hos Antalis er der plads til alle. Vi ser det hele menneske og tilbyder fleksible vilkår, så både arbejds- og privatliv hænger sammen for den enkelte.
Den sammenhæng betyder også meget for Martin Peder Møller:
"Jeg er glad for hverdagen hos Antalis. Fleksibiliteten betyder, at jeg selv kan være med til tilrettelægge min tid – og det har jeg en høj grad af medbestemmelse til. Min leder tager højde for de behov, jeg har, nu hvor jeg har relativt små børn derhjemme. Og når jeg bliver mødt på den måde, så bliver jeg automatisk mere motiveret i mit arbejde", siger han og fortsætter:
"Der er bare god stemning blandt kollegerne, og vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har det hyggeligt, mens vi skaber resultater. Jeg kan snakke på lige fod med direktøren som med Dennis fra lageret. Vi har et stærkt sammenhold, både internt på de forskellige lokationer og på tværs af afdelinger og lokationer, når vi mødes."
Jobs hos Antalis
Med 20.000 produkter og 20.000 kvm lager er der brug for mange hænder. Derfor går vores 160 ansatte i Danmark på arbejde hver dag for at hjælpe kunderne bedst muligt. Vi rådgiver om og leverer produkter indenfor Grafisk Kommunikation, Kontor, Emballage, Food Service og Visual Communication.
Vores brede produktsortiment kræver mange forskellige hjerner. Vores medarbejdere beskæftiger sig blandt andet indenfor kundeservice, økonomi, HR, salg, indkøb, rådgivning og lagerarbejde. Dertil er det muligt i nogle fagområder at specialisere sig på produktniveau, eksempelvis i Packaging, Foodservice, Print, Office eller Visual Communication. Det gælder for eksempel i salg, kundeservice og indkøb.
I Danmark arbejder vores medarbejdere fra Antalis’ kontorer i Valby, Vejle eller Holstebro eller fra et af vores lagre i Hørning eller Holstebro.
Skal du være en del af holdet?
Vi er altid på udkig efter nye talenter, der har lyst til at blive en del af vores rivende udvikling. Se vores ledige stillinger eller send os en uopfordret ansøgning.