Med mange ansatte og kunder, der hver dag træder ind over dørtærsklen hos Velas, kan man roligt sige at entrémåtterne har en stor opgave foran sig. En vigtig opgave, der skal sikre det gode førstehåndsindtryk, men som kan være en bekostelig affære, hvis du ikke tager ejerskab over måtterne. For tro det eller ej, måtterne kan spare dig for en pæn skilling, hvis du giver dem lov til at flytte ind permanent!
Med mange ansatte og kunder, der hver dag træder ind over dørtærsklen hos Velas, kan man roligt sige at entrémåtterne har en stor opgave foran sig. En vigtig opgave, der skal sikre det gode førstehåndsindtryk, men som kan være en bekostelig affære, hvis du ikke tager ejerskab over måtterne. For tro det eller ej, måtterne kan spare dig for en pæn skilling, hvis du giver dem lov til at flytte ind permanent!
Entrémåtter skal både sikre det gode førstehåndsindtryk og klare det beskidte fodarbejde. Så i rådgivningsselskabet Velas i Søften ved Århus, hvor omkring 160 af de 500 ansatte har deres daglige gang, er trafikken ud og ind ad døren høj. Både medarbejdere og kunder træder ind på måtterne, så det er vigtigt, at de er præsentable, gør en god entré og sikrer at der ikke trækkes skidt rundt i hele bygningen.
Ofte binder virksomheder sig til årelange lejeaftaler hos renserier, og når aftalen på et tidspunkt udløber, bliver de spurgt, om de vil fortsætte aftalen. Og hvorfor ikke gøre som man altid har gjort? Det virker jo nemt og bekvemt bare at fortsætte sit leje af måtter. Så ved man ikke, at der er penge at spare ved at eje i stedet for at leje måtter, så gør man jo bare, som man plejer.
Det var Velas heller ikke klar over før Antalis Account Manager, Kim Lysdahl, og vores samarbejdspartner Matting trådte ind på de dengang lejede måtter. I hånden havde de en måtteberegning, som Morten Winther, Facility Manager hos Velas, ikke kunne lukke øjnene for med god samvittighed.
En besparelse på mindst 70% over de næste 4 år, viste beregningen. Hvis besparelsen var nede i encifrede procenter, var det ikke sikkert, at det var besværet værd. Men en besparelse i det leje kunne Morten ikke se den anden vej.
Besparelsen var 1:1 sammenlignelig for beregningen byggede på det samme antal måtter, som de hidtil har lejet. Nogen uden tryk og andre med Velas logo. Den eneste forskel var, at de nu selv skulle klare rengøringen.
Med egne måtter betyder det, at Velas nu selv står med rengøringstjansen, for nu er der ikke længere nogen, der sørger for, at måtterne bliver renset. Her skulle man tro, at arbejdsbyrden slår hul i den store besparelse – for tid er jo penge. Det har dog vist sig ikke at være tilfældet. Efter aftale med deres eksterne rengøringsselskab tager de bare entremåtterne med som en del af den normale støvsugning og gulvvask.
Allerede dengang Velas lejede måtter, støvsugede rengøringen faktisk måtterne, også selvom det var en del af lejeaftalen. Morten kommenterer selv deres eget tidligere dobbeltarbejde med et smil og ordene ”Vi havde nogle rigtig rene måtter.”
Siden Velas tog ejerskab over sine måtter før sommerferien, har de været meget tilfredse med at gå fra at leje til at eje sine måtter. Indtil nu har skiftet kun vist sig i form af en økonomisk besparelse. Den helt store måtteeksamen står dog for døren, når det våde efterår og den sjappede vinter inden længe melder sin ankomst.
Tænker du stadig: ”kan det virkelig passe?”, så kan du prøve Mattings måtteberegner og se, om du også skal til at eje i stedet for at leje dine måtter.