Inspiration, insights-blogs, Nyheder, environment, Hygiejne

Fire grunde til at vælge miljømærket rengøring

02 feb. 2023 — rengøring; miljømærker
Udskriv
Banner_miljo_rengoring.jpg

Når du køber rengøringsmidler og kemi med Svanemærket eller EU-Blomsten, får du produkter som er blandt de miljømæssigt bedste inden for deres kategori. Men der findes også mange andre fordele ved at vælge miljømærkede kemiprodukter.

Når du køber rengøringsmidler og kemi med Svanemærket eller EU-Blomsten, får du produkter som er blandt de miljømæssigt bedste inden for deres kategori. Men der findes også mange andre fordele ved at vælge miljømærkede kemiprodukter.

I Danmark har vi en række miljømærker herunder Svanemærket og EU-Blomsten, som også er de eneste to officielt anerkendte miljømærker i Danmark. Tilsammen er disse miljømærker på mere end 18.500 forskellige produkter og serviceydelser – heriblandt på rigtig mange kemi- og rengøringsprodukter. 

Vi giver dig herunder fire gode grunde til, hvorfor du skal bruge rengøringsmidler og kemi der er mærket med EU-Blomsten eller Svanemærket.

Step1.png

Skrappe miljø- & kvalitetskrav

For at et produkt kan opnå en Svane eller Blomst mærkning, skal den opfylde en række skrappe krav inden for både miljø og kvalitet. Dette gælder hele produktets livscyklus, fra produktion til forbrug til bortskaffelse. Hvis du vil se de forskellige miljø- og kvalitetskrav til de to mærkninger, findes de her.

Step2.png

Mindre skadelig kemi, samme effektivitet

Selvom de indeholder mindre miljøbelastende kemi, er Svanemærket kemi lige så effektivt som ikke-Svanemærket. Du kan derfor sagtens prioritere din egen sundhed uden at gå på kompromis med kvaliteten. Husk dog altid at beskytte dine hænder ved at bruge rengøringshandsker, når du gør rent. Overvej også om du vil bruge parfumefri rengøringsprodukter. Parfume kan fremkalde permanente, allergiske reaktioner og virke generende i dit indeklima, og har ingen anden effekt udover duften.

Step3.png

Miljømærkernes krav udvikles løbende

Kravene til miljømærkede produkter skærpes regelmæssigt. Revideringen sker på baggrund af ny viden og udvikling på området. Når efterspørgslen efter miljømærkede rengøringsmidler og kemi stiger, kan det være med til at fremme udviklingen af produkter, der lever op til miljømærkernes krav. 

 

 

 

Step4.png

Miljømærker du kan stole på

Svanemærket og EU-Blomsten er nogle af de mest anerkendte miljømærker i Europa og i Norden. Det skyldes blandt andet at alle produkter skal igennem en omfattende certificeringsproces hos Miljømærkning Danmark, før de kan blive miljømærkede  – af hensyn til dokumentation og kontrol af, om de lever op til de fastsatte krav. Du kan derfor både være helt tryg ved produkterne og sikker på, at mærkningen kan dokumenteres. Du kan læse mere om miljømærker her.

 

En ting er miljømærkerne, en anden ting er advarselsmærkningerne på kemiprodukter - og hvad er det nu lige de står for? Klik her, så giver vi dig overblikket.

 

Find alt til rengøringen