Antalis styrker sin vækst i den europæiske emballagesektor med opkøbet af Speidel Verpackungen, en tysk producent af kundetilpassede emballageløsninger.
Antalis styrker sin vækst i den europæiske emballagesektor med opkøbet af Speidel Verpackungen, en tysk producent af kundetilpassede emballageløsninger.
Boulogne-Billancourt, 31. juli 2026
Pressemeddelelse
Antalis, en global markedsleder inden for distribution af papir, emballage og visuel kommunikation, styrker sin tilstedeværelse på det europæiske emballagemarked med opkøbet af Speidel Verpackungen, en tysk producent af kundetilpassede emballageløsninger. Opkøbet understøtter Antalis’ ambition om at udvide sin position inden for skræddersyet emballage, som er en vigtig vækstdriver for koncernen.
Speidel Verpackungen blev grundlagt i 1981 og har base i Baden-Württemberg. Virksomheden beskæftiger 60 medarbejdere og omsatte for knap 17 millioner euro i 2025. Speidel Verpackungen betjener en bred kundebase på tværs af brancher, herunder medicoteknologi, maskinindustri, metalindustrien og bilindustrien.
Speidel Verpackungen er anerkendt som en innovativ producent af kundetilpassede emballageløsninger og har specialiseret sig i løsninger af bølgepap og heavy-duty bølgepap kombineret med træ- og skummaterialer. I 45 år har virksomhedens succes været baseret på ekspertrådgivning og en konsekvent løsningsorienteret tilgang i tæt samarbejde med kunderne.
Hervé Poncin, administrerende direktør for Antalis, udtaler:
”Vi er glade for at kunne byde medarbejderne hos Speidel Verpackungen velkommen til Antalis. Deres omfattende ekspertise inden for skræddersyet emballage supplerer vores emballageorganisation perfekt og vil styrke vores tilbud til kunderne.”
Rainer Speidel, administrerende direktør for Speidel Verpackungen, udtaler:
”Det er en fantastisk mulighed for vores virksomhed at blive en del af Antalis. Som en del af en førende global koncern inden for emballagebranchen får vi de ressourcer og det netværk, der skal til for at accelerere vores vækst, investere i nye teknologier og bringe vores innovative og bæredygtige emballageløsninger ud til en bredere målgruppe.”
Om Antalis
Antalis er en del af den japanske koncern KPP Group Holdings Co., Ltd., som på verdensplan er markedsledende indenfor distribution af papir, emballage og visuel kommunikation. Koncernen har hovedkontor i Japan og er på Tokyo Stock Exchange (ISIN JP3293350009) med en omsætning på JPY 670 milliarder (ca. €4.2 milliarder) i 2025. I Europa, Latinamerika or Nordamerika er Antalis den ledende B2B distributør af produkter og services inden for papir, industriel emballage, og visuelle kommunikationsmedier. Med hovedkontor i Paris, Frankrig, opererer Antalis i 34 lande og servicerer over 100.000 kunder med vores team af 4.300 medarbejdere gennem vores 120 distributionscentre.
For yderligere information kontaktes:
Jacob Ejlskov, Sector Director Packaging Scandinavia