Corporate information, Nyheder og Events, Nyheder, Produkter, Emballage, food-catering, Hygiejne

Information om SUP-afgift pr. 1 januar 2025

11 dec. 2024 — Nyheder
Udskriv
Banner-home-antalis.jpg

I forbindelse med det nye initiativ fra Miljøstyrelsen, som har til formål at reducere plastforurening og fremme genanvendelsen, indføres pr. 1. januar 2025 et nyt engangsplastgebyr.

I forbindelse med det nye initiativ fra Miljøstyrelsen, som har til formål at reducere plastforurening og fremme genanvendelsen, indføres pr. 1. januar 2025 et nyt engangsplastgebyr.

December 2024

 

Kære kunde,

I forbindelse med det nye initiativ fra Miljøstyrelsen, som har til formål at reducere plastforurening og fremme genanvendelsen, indføres pr. 1. januar 2025 et nyt engangsplastgebyr.

Initiativet omfatter udvalgte engangsplastprodukter og skal bruges til at dække oprydningen af plastaffald i det offentlige rum. Afgiften på produkterne vil variere afhængigt af produkttype:

 

Ordning

Takst (PL25)

Enhed

Vådservietter

0,0024 kr.

pr. stk.

Balloner

0,0140 kr.

pr. stk.

Filtre til tobaksvarer

0,0220 kr.

pr. stk.

Fødevarebeholdere

3,83 kr.

pr. kg

Indpakningsposer- og folier

28,29 kr.

pr. kg

Drikkevarebeholdere

0,61 kr.

pr. kg

Drikkebægre

8,26 kr.

pr. kg

Letvægtsbæreposer

2,33 kr.

pr. kg

 

Alle ovenstående produkter der indeholder plast er omfattet af gebyret, uanset hvor lille mængden af plast måtte være. Dette gælder også kompositemballager, samt papkrus og papfødevarebeholdere med en indre plastliner.

 

Berørte produkter fra Antalis

Efter en omhyggelig gennemgang af sortimentet har vi fundet følgende 5 produktkategorier, der fra Antalis fremadrettet vil blive påført den nye afgift. Det gælder for kategorierne:

 

Vådservietter, Fødevarebeholdere, Indpakningsposer- og folier, Drikkebægre og Letvægtsbæreposer

 

For at sikre så stor transparens som muligt vil engangsplastafgiften naturligvis fremgå tydeligt og som en særskilt linje på fakturaen efter den 1. januar 2025.

Miljøstyrelsens initiativ kræver stor opmærksomhed, og vi holder nøje øje med udviklingen. Dette gør vi for at sikre jer den bedste service og tilpasse os effektivt til de nye afgifter. Skulle det vise sig at vi, med vores nuværende viden, ikke har fået pålagt gebyr på enkelte produkter, som er omfattet af ovenstående, vil dette tilrettes løbende.

Kontakt os gerne for yderligere information eller læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside for flere detaljer.

 

Venlig hilsen

Antalis A/S

 

P.S. I direktivet fremgår det, at for kategorien indpakningsposer- og folier indeholdende fødevarer, vil det være den virksomhed der påfylder poserne/folierne, som skal betale engangsplastgebyret. Af den grund vil dette gebyr ikke blive opkrævet af Antalis.

læs informationen
Download som pdf