Mød Anja Stephan, vores Group Product Manager, og få indblik i de udfordringer og muligheder, der former fremtidens emballage. Få hendes perspektiv på den bæredygtige omstilling, innovationens rolle, og hvordan virksomheder tilpasser sig for at skabe mere miljøansvarlige løsninger i en verden i forandring.
Mød Anja Stephan, vores Group Product Manager, og få indblik i de udfordringer og muligheder, der former fremtidens emballage. Få hendes perspektiv på den bæredygtige omstilling, innovationens rolle, og hvordan virksomheder tilpasser sig for at skabe mere miljøansvarlige løsninger i en verden i forandring.
Vi er nødt til at huske, at bæredygtighed i emballage har flere vinkler: Det handler om at reducere CO₂-aftryk og materialeforbrug under opbevaring, håndtering og transport, men også om at mindske andelen af beskadigede varer mest muligt. Det betyder, at vi ikke bare kan fjerne emballagen eller skære den ned til et absolut minimum - selvom det ville være nemt - fordi emballagen stadig skal gøre sit arbejde. Hvis de varer, der skal beskyttes, bliver beskadiget, er de blevet produceret bare for at blive til affald. Det giver sig selv, at det har en negativ effekt på både miljøet og producentens omkostninger.
Vores opgave er derfor at finde balancen mellem at bruge nok emballagemateriale til at beskytte varen, og ikke bruge mere end nødvendigt.
Vi har et tæt og dynamisk samarbejde med vores strategiske partnere og samarbejder om mange forskellige emner. Som distributør er vi særligt begejstrede for de innovative produkter og løsninger, vores partnere udvikler. Når et produkt er klar til lancering, er vi ivrige efter at dele det internt, vurdere dets markedspotentiale og bringe det videre til vores kunder, så de kan drage fordel af de nyeste innovationer.
For at kunne vurdere produkters miljømæssige ansvarlighed har vi udviklet et vurderingssystem Green Star System™ som bygger på faste kriterier. Det gør det muligt at sammenligne produkter og alternativer inden for samme kategori.
Samtidig tilbyder vi et Green Card, der giver mere detaljeret information om produkterne og imødekommer kundernes behov for miljødata.
Bæredygtige produkter bringer nye og innovative materialer med sig - f.eks. genanvendte materialer eller tyndere løsninger, som mindsker emballagens miljøbelastning og imødekommer stigende efterspørgsel på miljøansvarlige alternativer.
Der foregår betydelige forsknings- og udviklingsprojekter, ikke kun hos producenterne, men også i forskningsinstitutioner verden over. De arbejder på at udvikle og teste nye materialer med stort potentiale for at mindske miljøpåvirkningen. Men disse materialer har stadig begrænsninger, både i forhold til selve materialet, produktionen og den gældende lovgivning men også infrastrukturen og er derfor endnu ikke egnet til bred anvendelse. Derudover kan de være dyrere, og ikke alle kunder er villige til at betale den ekstra pris . Men når først materialerne kan bruges i stor skala og rammer massemarkedet, vil priserne falde og produkterne blive mere attraktive og realistiske at bruge.

— Anja Stephan, Group Packaging Product Manager
De store trends handler om at reducere materialeforbrug og udfase engangsplastik i emballageløsninger. Det er en stor udfordring, fordi mange pakkeprocesser er bygget op omkring netop disse materialer og fordi der findes få alternativer, som giver den samme beskyttelse. Disse trends bakkes på af EU-Kommissionen1, som har anerkendt, at optimering af emballagens miljøaftryk kan bidrage væsentligt til at nå EU’s miljømål.
Derfor indfører EU flere og flere regler, som fx PPWR (Packaging & Packaging Waste Regulation), der kræver reduktion eller udfasning af visse emballagematerialer2.
Efter min mening vil emballagematerialer altid være nødvendige - også i fremtiden. Men landskabet bliver stadig mere komplekst. Strammere regler og større krav til dokumentation kræver store ressourcer til dataanalyse og compliance. Det er en udfordring men det driver også innovation og skubber til den grønne omstilling. Det kræver investeringer at tilpasse produktion og emballeringsprocesser til nye materialer og krav, men det er helt nødvendigt for at være konkurrencedygtig i en branche i forandring.