Nyheder, innovation

Hvordan nedbringer vi den miljømæssige påvirkning fra transport?

12 jan. 2022 — Miljøvenlig emballage, genanvendelig emballage, levering til døren, grøn logistik
Udskriv
impact of transportation

Som virksomhed, handler miljøvenlighed ikke kun om produktet, du sælger, men også om levering og emballering af dine varer.

Som virksomhed, handler miljøvenlighed ikke kun om produktet, du sælger, men også om levering og emballering af dine varer.

Den seneste stigning i flaskehalse for globale leverancer og de øgede transportudgifter understreger vigtigheden af transport for produktions- og handelsvirksomheder. Transporten udgør en stor andel af supply chains og de overordnede udgifter. Transport og distribution står samtidig for ca. 25% af alle drivhusgasudledninger i Europa. Heraf er ca en tredjedel produkttransport. 

 

Sideløbende buldrer online shopping derudaf, hvilket gør den rette emballage og transportpraksis altafgørende for e-commerce virksomheder -  både når det kommer til driftsomkostninger og den miljømæssige profil.

Start med emballagen

Ønsker du at optimere logistikken i forhold til produktforsendelser? Så bør du begynde med emballagen. Hvis den er for lille eller ikke robust nok, kan produkterne blive beskadiget og resulterer i et direkte tab. De produktreturneringer og nye forsendelser, som dette forsager, kan samtidig fordoble eller tredoble de miljømæssige omkostninger sammenlignet med en fejlfri leverance. 

 

På den anden side findes der også overemballering. For meget emballage bruger ikke kun flere råmaterialer, det kræver også mere energi til transport. Emballage, der passer til produktet kræver mindre eller slet intet fyld for at beskytte optimalt. Derudover nedbringer den problemet med at "transportere luft", hvilket er meget dyrere, end det lyder.

 

 

miljøpåvirkning og transportemballage


 

Den rigtige størrelse emballage kræver også mindre plads i en varevogn, hvilket betyder flere varer per last og færre forsendelser. 

Vælg gode partnere

En god måde at løse disse udfordringer på er at vælge de rigtige partnere. Transport- og logistiskfirmaer agerer ofte forskelligt, når det kommer til deres miljømæssige performance. Derfor giver det god mening at spørge efter deres miljøpolitik, når du skal evaluere dem.

 

Har de EU Ecolabelen, som giver virksomheder guidelines til nedbringning af deres miljøpåvirkning? Hvilke ISO-certificeringer har de for deres drift? 

 


BODY-2

Vær ikke bange for at stille mere dybdegående spørgsmål:

  • Hvor tæt er afsenderens distributionscentre på dine kunder? Jo længere rejse, jo mindre miljøvenlig er transaktionen.
  • Hvilke typer køretøjer bruger de i deres virksomheder? Udledningsfrie elektriske udgaver, dieselslugere eller noget derimellem?
  • Anvender de geo-lokation teknologi til at optimere deres transportruter?
  • Overvåger de nøje dæktryk for at sikre, at deres biler udnytter brændstofeffektiviten maksimalt? 
      

Ønsker du det fulde overblik over din miljøpåvirking, er det afgørende at få indblik i, hvordan logistikvirksomhederne håndterer produktleverancerne til dine kunder.

Den sidste kilometer

Inden for produktforsendelser er den sidste kilometer den vigtigste. Turen fra lageret eller distributionscenteret til slutkunden udgør, ifølge de fleste estimater, mindst halvdelen af de totale forsendelsesomkostninger i løbet af en produktleverance. Med alle de korte ture, som ofte kan være til lokationer i travle byområder, står denne del af transporten ofte også for mindst halvdelen af CO2-udledningen ved en typisk leverance.

 

Elektriske køretøjer er en oplagt, men dyr løsning. IKEA har forpligtet sig til at anvende elektriske tunge lastbiler til deres leverancer. Deres transportpartnere har allerede fuldt ud elektriske vognparker, der kan håndtere store byer så som Paris, Shanghai og New York. IKEA planlægger at have udfaset al CO2-udledning fra deres sidste kilometer-leverancer i 2025.

 

Virksomheder med mindre produkter kan også overveje cykelbude og ladcykler til levering af pakker til private og kontorer. Det reducerer trængslen i byerne samt udledningen af drivhusgasser.

 

transport og miljøet


 

Målet med en bedre sidste-kilometer-logistik er hurtigere, mere effektive og mere miljøvenlige produktleverancer. Det involverer ofte mange store vognparker i omskiftelige og dynamiske forhold. Det handler også om at koordinere opsamlingspunkter med kapacitet til forsendelse og at kombinere leverancer med pick-ups og returneringer for at undgå tomme varebiler. Ikke overraskende er der mange virksomheder, der vælger at få hjælp med at organisere data. Software virksomheder så som Urbantz i Bruxelle håndterer alle variabler involveret i sidste kilometer logistik. En anden mulig løsning er at outsource opgaven til en erfaren logistikvirksomhed.

Summa summarum

Lige meget hvad, man vælger, starter processen med fornuftig emballering, der anvender mindre materiale, nedbringer lageromkostninger og reducerer CO2-udleningerne forbundet med produktforsendelser. 

 

Andre spændende artikler og guides

Brug for hjælp?

Vi står klar til at hjælpe dig med alt indenfor emballage.