Hvert år ender flere millioner tons genanvendelig emballage på lossepladser, i naturen og i havene. Emballage der kunne være blevet genanvendt, men aldrig blev det.
Hvert år ender flere millioner tons genanvendelig emballage på lossepladser, i naturen og i havene. Emballage der kunne være blevet genanvendt, men aldrig blev det.
Hvad enten det skyldes problemer med materialeindsamling hos slutbrugerne eller mangel på infrastruktur til at genanvende det, så forbliver emballage ofte "genanvendeligt" og bliver dermed ikke genanvendt.
Flere danske virksomheder arbejder allerede aktivt på at løse det voksende problem med affaldshåndtering og genanvender i højere grad deres emballageaffald. EU's direktiv om emballageaffald, der blev revideret i 2018, understreger princippet om udvidet producentansvar. Producenter og brugere af emballage kan snart holdes fysisk eller økonomisk ansvarlige for bortskaffelse af affald. De valg der træffes i forbindelse med emballage vil i stigende grad påvirke virksomheders produktionsomkostninger, produktivitet og PR.
Via IFOP udførte Antalis i 2021 en kundeundersøgelse blandt virksomhedskunder i Frankrig, Danmark og UK. Undersøgelsen viste, at miljøvenlighed er blevet et vigtigt købskriterie, på lige fod med emballagefunktionalitet. Pris forbliver den vigtigste faktor, men 62% af besvarelserne angiver, at de "afgjort" eller "formentlig" er villige til at betale mere for miljøvenlige emballageprodukter i fremtiden.
Det er en udfordring at få det fulde greb om koncepterne "genanvendelig" og "genanvendt" og mange tolker begreberne som en og samme. Men er de så det? Desværre ikke.
Emballage er i teorien genanvendeligt, hvis det kan indsamles, behandles og anvendes igen i form af råmaterialer eller nye produkter. Den er genanvendelig, hvis denne proces kan gennemføres og sker i det land, hvor emballagen er anvendt. Med andre ord afhænger genanvendeligheden ikke kun af selve emballagen, men i lige så høj grad af, om der er den fornødne infrastruktur til at indsamle, sortere og genanvende materialet.
For eksempel kan sodavandsflasker af polyethylenterephthalat (PET) genanvendes og bliver det også i de fleste lande i Eurozonen. Andre typer thermoplast der ofte genanvendes inkluderer high density polyethylen (HDPE), der anvendes til f.eks. shampooflasker og kemibeholdere samt polypropylen (PP), der ofte benyttes til film og beholdere til fødevarer.
Plast der er fremstillet af polystyren (PS) (så som kopper af styropor), polyvinyl chlorid (PVC) samt low-density polyethylen (LDPE) har kemiske og/eller fysiske egenskaber, der betyder, at de i lavere grad genanvendes.
Papirbaseret emballage er generelt genanvendelig, dog medfører manglen på genanvendelsesfaciliteter, at den reelt set ikke er genanvendelig i visse lande.
At et produkt er genanvendeligt, betyder derfor ikke altid det bliver genanvendt og er derfor ikke en garanti for bæredygtighed.
Genanvendt emballage beskriver sammensætningen af emballage i forhold til, hvor meget genanvendt materiale, den indeholder. Emballage fremstillet af genanvendte materialer kan være genanvendelig, men er det ikke altid.
Hvis vi benytter mere genanvendt materiale i emballage, reducerer vi behovet for at producere nye produkter og tilskynder mere effektiv genanvendelse af emballage generelt. I Eurozonen er det nu obligatorisk at oplyse om andelen af genanvendte materialer i emballage til forbrugere.
De større virksomheder tager handling nu. Den franske fødevareproducent Bonduelle Group anvender eksempelvis 50% genanvendt materiale i deres emballage i Europa og planlægger at fortsætte den opadgående trend. Coca Cola benytter nu plastikflasker af 100 % genanvendt PET i Holland, Norge og Sverige, og virksomheden planlægger at have mindst 50% PET i alle deres flasker i Vesteuropa i 2023.
Mobius sløjfer, grønne punkter, blå engle og nordiske svaner - det kan være svært at overskue mængden af symboler og labels, der benyttes til miljømærkning i Europa. Nogle refererer til sammensætningen af emballagen, nogle til genanvendelse og andre til fabrikantens miljømæssige processer. Forvirring hos forbrugerne er en af hovedårsagerne til forurening af genanvendelsesflowet, som resulterer i, at meget genanvendeligt materiale ender på forbrændingen eller lossepladsen.
Her får du en forklaring på de mest brugte symboler:
PEFC/FSC symbolerne findes på træbaserede produkter som papir og pap. Symbolerne er skabt af uafhængige miljøorganisationer og certificerer, at materialer er indkøbt fra ansvarligt forvaltet skovbrug.
PP, PS, PETE…er forkortelser der indikerer, hvad det er for en type materiale, der er brugt til at fremstille emballagen. Denne klassifikation af materialerne er blevet fastlagt for at facilitere indsamling og den rette behandling (genanvendelse og genskabelse) af affaldseksperter. I praksis er logoet lidt misvisende, da forbrugere kan forveksle det med Mobius sløjfen, der angiver information om genanvendelighed.
Mobius sløjfen er det mest gængse miljøsymbol, der indikerer, at et produkt eller en emballage er potentielt genanvendelig. En Mobius sløjfe med et procenttal i midten fortæller, hvor meget genanvendt materiale, der er blevet brugt i fremstillingen af materialet.
EU Ecolabelen skal give forbrugerne mulighed for at finde miljøvenlige og sunde produkter. Labelen bidrager til at fremme den cirkulære økonomi ved at opfordre producenter til at generere mindre affald og CO2 i fremstillingen af deres produkter.
ISO 14001 er en international standard målrettet mod alle typer organisationer (virksomheder, offentlige erhverv, foreninger etc.), der ønsker, at deres produktion, ledelse og drift skal kontrolleres i forhold til deres miljømæssige aftryk.
Anvendelsen af ISO 14001 (opdateret i 2015) kan kontrolleres og certificeres af en godkendt organisation.
EU Parlamentet har valgt en ambitiøs tilgang til at håndtere problemet med emballageaffald. I 2018 blev der sat mål for genanvendelse af plastemballage, papir og pap samt metal og glas, som er væsentligt højere end de nuværende tal. For eksempel var andelen af genanvendt plastemballage i 2018 på 32,5% ifølge EU, og målet for EU landende i 2030 er 55%. Derudover forventes medlemslandene at udvikle skemaer og programmer til at nå målene allerede ved udgangen af 2024.
Det betyder, at virksomheder skal overveje de miljømæssige kriterier og genanvendelse grundigt i forhold til deres beslutninger omkring emballage.
Kilder: