5 tegn på, at du er klar til semiautomatisering

09 sep. 2026 — Semiautomatisering; pakkemaskiner; optimering
Udskriv
5-signs_1096x519px.jpg

Når ordrebogen vokser, bliver manuel pakning hurtigt en flaskehals. Semiautomatiske pakkemaskiner kan være næste skridt, men hvornår giver det egentlig mening at tage skridtet? Her er fem tegn som kan indikere, at du er vokset ud af din nuværende pakkeproces - opdelt efter, om du er indenfor ecommerce eller logistik.

Når ordrebogen vokser, bliver manuel pakning hurtigt en flaskehals. Semiautomatiske pakkemaskiner kan være næste skridt, men hvornår giver det egentlig mening at tage skridtet? Her er fem tegn som kan indikere, at du er vokset ud af din nuværende pakkeproces - opdelt efter, om du er indenfor ecommerce eller logistik.

interesseret i mere?

På vores side om pakkemaskiner, kan du se hele vores maskinparken og læse mere om hvilke udfordringer hver enkelt maskine løser. 

1_500x500px.png

Der opstår flaskehalse og det begynder at koste (meget) tid

ECOMMERCE

 

Ordrerne står i kø i pakkezonen, og medarbejderne har svært ved at følge med. Når pakningen begynder at forsinke afsendelserne, bliver det sværere at overholde de leveringstider, kunderne er blevet lovet. Det kan hurtigt påvirke både kundeoplevelsen og kundeloyalitet ved fremtidige køb.

LOGISTIK

 

De pakkede paller hober sig op, men strapping, wrapping eller andre manuelle trin forsinker flowet mod afsendelse. Når pallerne er pakkede, men stadig venter på den sidste stabilisering, bliver pakkeprocessen en flaskehals, der påvirker både leveringsevne og kapacitet.
 

1_500x500px.png

Højsæsonen vælter din pakkeproces

ECOMMERCE

 

I hverdagen fungerer pakningen fint - I kan sagtens følge med, for setuppet passer til jeres nuværende ordebeholdning. Men når Black Friday, jul eller kampagner rammer, begynder ordrerne at løbe fra jer. Vikarer og ekstra hænder bliver nødvendige, men oplæring tager tid, og fejlene kan hurtigt blive dyre, når tempoet er højt.

LOGISTIK

 

Pakkeprocessen kan håndtere den normale volumen, men får svært ved at følge med ved sæsonudsving, større kundeaftaler eller pludselige peaks. Når kapaciteten kun kan øges med mere bemanding, bliver spidsbelastninger både dyre, svære at planlægge og mindre forudsigelige.
 

1_500x500px.png

Gentagelser begynder at slide på medarbejderne

ECOMMERCE

 

Mange ordrer håndteres manuelt, og opgaver, der virker simple på papiret, kan hurtigt blive belastende, når de gentages hundredvis af gange. At folde kasser, tape dem og pakke ordrer igen og igen slider med tiden på kroppen. Det kan føre til fysisk slitage, sygefravær og udfordringer med at fastholde medarbejdere i pakkezonen.

LOGISTIK

 

Paller skal strappes, wrappes og håndteres igen og igen i løbet af dagen. Især manuel wrapping kan give uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, hvor ryg, skuldre og arme belastes over tid. Når tunge og gentagne arbejdsgange fylder meget i hverdagen, kan det påvirke både arbejdsmiljø, bemanding og produktivitet.

1_500x500px.png

Din pakkeproces er ikke optimeret til ESG-krav

ECOMMERCE

 

Kunderne ser emballagen som en del af købsoplevelsen. Hvis ordrer pakkes med for meget fyld, unødigt store kasser eller materialer, der er svære at affaldssortere, kan det påvirke både kundeoplevelsen og opfattelsen af dit brand. Samtidig kan overforbrug af emballage føre til højere afgifter og mere affald.

LOGISTIK

 

Kunder og samarbejdspartnere stiller krav til dokumentation, ressourceforbrug og ESG-performance. Hvis emballageforbruget varierer, eller der bruges mere materiale end nødvendigt, kan det gøre det sværere at reducere omkostninger, dokumentere forbedringer og leve op til fremtidens krav fra både marked og lovgivning.

1_500x500px.png

Beskadigede varer og returneringer begynder at koste dyrt

ECOMMERCE

 

Når produkter skal gennem sorteringsanlæg, varebiler og flere led på vejen til kunden, stilles der store krav til emballagen. Hvis varerne ikke beskyttes tilstrækkeligt eller emballagen tilpasses produkterne, øges risikoen for transportskader. Det kan føre til reklamationer, returforsendelser og utilfredse kunder, som havde forventet at modtage varen i perfekt stand.

LOGISTIK

 

Hvis paller, kolli eller forsendelser ikke er stabiliseret korrekt, øges risikoen for væltede paller og skader under transport. Det kan føre til reklamationer, forsinkelser og ekstra håndtering. En mere ensartet lukning, strapning eller wrapping kan derfor reducere både transportskader og de skjulte ektra-omkostninger, der følger med.
 

Tæl dine tegn

Hvor mange tegn viser sig i din pakkeproces? Ét tegn kan være tilfældigt. To kan være en tendens. Tre eller flere er ofte et signal om, at pakkeprocessen er klar til næste skridt. Jo flere tegn du kan sætte kryds ved, desto større er sandsynligheden for, at der gemmer sig et optimeringspotentiale i pakkeprocessen. Spørgsmålet er derfor ikke nødvendigvis, om processen kan forbedres, men hvor det giver mest værdi at starte.

0 - 2 tegn Manuel pakning fungerer stadig
3 - 4 tegn Overvej semiautomatiske pakkemaskiner
5 tegn Pakkeprocessen er sandsynligvis en vækstbremse

 

 

 

Kan pakkeprocessen ikke følge med din vækst?

I guiden får du hjælp til at spotte de signaler, der viser, at pakkeprocessen måske er vokset ud af de manuelle rutiner. Du får konkrete eksempler på typiske flaskehalse, erfaringer fra virksomheder som din, og viser hvordan semi-automatiske pakkemaskiner kan være første skridt mod effektivisering, bedre ergonomi og færre ressourcer.

 

Udfyld formularen og vi sender dig guiden med det samme