Som reaktion på skiftende kundepræferencer og et stigende fokus på miljømæssig ansvarlighed kigger virksomheder sig i stigende grad om efter miljøansvarlig emballage. Derfor kigger vi nærmere på fire innovative emballagetrends vi ser i 2024, der strækker sig videre end de konventionelle emballageløsninger.
Som reaktion på skiftende kundepræferencer og et stigende fokus på miljømæssig ansvarlighed kigger virksomheder sig i stigende grad om efter miljøansvarlig emballage. Derfor kigger vi nærmere på fire innovative emballagetrends vi ser i 2024, der strækker sig videre end de konventionelle emballageløsninger.
Ifølge en OECD-rapport¹, producerer verden dobbelt så meget plastaffald som for to årtier siden, og størstedelen af det ender til deponi, forbrændes eller udledes i miljøet. Hvis det fortsætter som hidtil, og brugen af plast stiger yderligere i de kommende årtier, vil det globale plastaffald stige fra 353 mio. ton i 2019 til 1014 mio. ton i 2060.
I gennemsnit producerer hver europæer næsten 180 kg emballageaffald om året. Uden regulering vil EU opleve en yderligere stigning i mængden af emballageaffald på 19% inden 2030, og det vil stige til 46% for plastemballageaffald.
I marts 2022 blev mere end 170 lande enige om at udvikle en global traktat, der skal sætte en stopper for plastforurening. Denne historiske traktat vil omfatte plastikkens fulde livscyklus, fra produktion og design til affaldshåndtering. Den vil også fremme bæredygtig produktion og forbrug af plast samt opfordre til udvikling af en cirkulær økonomi for plast.
I december 2023 vedtog Det Europæiske Råd sin forhandlingsposition om nye regler for mere bæredygtig emballage i EU. EU's nye regler vil bringe emballageindustrien på vej mod målet om klimaneutralitet i 2050.
Rundt om i verden forskes der hele tiden i nye emballagematerialer og -teknologier, altsammen med samme mål for øje: at mindske miljøpåvirkningen fra emballage. Lad os kigge nærmere på fire af de emballagetrends vi ser i 2024:
Bagefter kan du vurdere om det er trends, du tror, der er kommet for at blive.
CO2-fangst, eller carbon capture, er en måde på at mindske miljøpåvirkningen ved at indsamle kulstof. Kulstofopsamlingsteknologi indebærer opsamling af kuldioxid (CO2) fra industrielle processer, kraftværker eller direkte fra atmosfæren for at forhindre det i at komme ud i atmosfæren. De indfangede kulstofemissioner kan derefter bruges til forskellige formål, herunder fremstilling af materialer til emballage.
Ifølge eksperter fra IDTechEx er der mindst tre hovedprocesser, der kan bruges til at omdanne CO2 til polymerer: elektrokemi, biologisk omdannelse og termokatalyse. Det skriver de i deres seneste rapport om Carbon Dioxide Utilisation 2022-2042. For eksempel har Newlight Technologies², en californisk virksomhed, udviklet et materiale kaldet AirCarbon, som fremstilles ved at indfange kulstofemissioner fra metan og omdanne det til en polymer.
Nogle tilsætningsstoffer kan inkorporeres i traditionelle emballagematerialer for at lette optagelsen af kuldioxid under produktion eller brug. Disse tilsætningsstoffer kan kemisk binde sig til CO2 eller fremme absorberingen af kulstofemissioner i løbet af emballagens livscyklus.

Tetra Pak³ var den første virksomhed i føde- og drikkevareindustrien, der producerede mælkekartonemballage fremstillet af 100% plantebaserede polymerer, der kan spores helt tilbage til sukkerrørets oprindelse. Stigningen i plantebaserede emballagematerialer indikerer et betydeligt skift mod alternativer til traditionel oliebaseret plast. Materialerne kommer fra planteressourcer som majs, sukkerrør, bambus og andre planter.
Mange plantebaserede emballagematerialer er designet til at være bionedbrydelige eller komposterbare, hvilket betyder, at de nedbrydes naturligt over tid. For eksempel bruges plantebaserede materialer til emballage i mange brancher, herunder lægemidler, skønhedsprodukter, personlig pleje, elektronik og byggematerialer, hvor de erstatter konventionel plastemballage.
Talrige plantebaserede materialer kan bruges i emballageindustrien, f.eks. biobaseret plast fremstillet af organiske materialer som majs, sukkerrør og kartoffelstivelse; plantefibre som bambus og træ, der bruges til at forstærke traditionelt papir eller pap; og bagasse, et biprodukt fra forarbejdning af sukkerrør, som er særligt velegnet til brug i fødevareemballage som tallerkener og skåle.
Mycelium, den underjordiske del af svampen, har fået opmærksomhed som et biologisk nedbrydeligt emballagemateriale. Det infuserede myceliumsubstrat kan støbes i forskellige former, så man kan skabe emballage til alverdens produkter. Myceliumbaseret emballage er let, men alligevel stærk og holdbar. Den har de samme beskyttende egenskaber som f.eks. skum, hvilket gør den velegnet til at beskytte skrøbelige genstande, som elektronisk udstyr, under transport. Mycelium har naturlige isolerende egenskaber, hvilket er en fordel til produkter, der kræver temperaturkontrol under forsendelse.
For eksempel samarbejder Teaching Machines⁴ (specialiseret i innovativ audiohardware) med Magical Mushroom Company® om at beskytte deres Wellspring-audiohardware. Virksomheden bruger øko-ansvarlig Mushroom®-emballage lavet af mycelium der sikrer sikker transport.

I forbindelse med emballage bidrager flere nøgleprincipper til en cirkulær økonomi, såsom at designe emballage med henblik på genanvendelse, bruge genanvendte materiale, opfordre til genbrug og reducere engangsaffald.
Emballagen bør designes med materialer, der er lette at genanvendelige og som har etablerede genanvendelsesstrømme. Emballagen bør også forenkles ved f.eks. at bruge et monomateriale eller materialer, der er lette at adskille så der er større chance for korrekt affaldssortering og derefter genanvendelse.
Ved at bruge genanvendte materialer i emballageproduktion etableres et kredsløbssystem, hvor materialer indsamles og genanvendes for atter at kunne fremstille nye produkter. Samarbejde på tværs af forsyningskæden, herunder producenter, detailhandlere og affaldshåndteringsanlæg, kan hjælpe med at skabe effektive systemer til indsamling, sortering og genanvendelse af materialer.
Amazon⁵ har f.eks. forpligtet sig til at bruge 100% genanvendelig eller genbrugelig emballage inden 2025. Virksomheden investerer også i innovative emballageløsninger som Amazon Frustration-Free Packaging-programmet, hvor 95% af deres emballage ikke skal give kunderne grå hår når de skal til at bortskaffe emballagen til genanvendelse. Derudover har Amazon⁵ indgået et samarbejde med Recycling Partnership for at forbedre genanvendelsesinfrastrukturen i USA og gøre det lettere for kunderne at genanvende deres emballage.

Det pibler frem med nye, innovative emballagematerialer, men det er vigtigt at huske, at der ikke findes en universel løsning på bæredygtig og miljøansvarlig emballage. Valget af emballagemateriale skal være nuanceret og tage hensyn til hele produktets livscyklus. I stedet for at tænke lineært skal vi tænke cirkulært og overveje miljøpåvirkningen på alle niveauer - også efter produktet har tjent sit umiddelbare formål. Hvordan skal emballagen bortskaffes? Kan den genanvendes? Har vi etableret de genanvendelsesstrømme der kræves?
Nu har vi kigget nærmere på 4 emballagetrends - tror du, det er emballageløsninger vi kommer til at se mere til de kommende år?
Kilder:
1) Global Plastics Outlook: Economic Drivers, Environmental Impacts and Policy Options, OCDE, june 2022
4) https://magicalmushroom.com/mushroom-packaging/case-studies/electronics/teaching-machines
5)
https://www.aboutamazon.com/news/sustainability/how-amazon-is-investing-in-a-circular-economy