Nyheder og Events, packaging-2, Emballage

Antalis får anerkendelse som sustainable supplier

29 sep. 2022 — Nyheder
Udskriv
Mekoprint Antalis.jpg

Mekoprint har netop afsluttet en undersøgelse af bæredygtighedsniveauet blandt sine 200 største leverandører. Her har emballageproducenten Antalis A/S udmærket sig i særlig grad, og er nu anerkendt for årets mest ”Bæredygtige leverandørinitiativ”.

Mekoprint har netop afsluttet en undersøgelse af bæredygtighedsniveauet blandt sine 200 største leverandører. Her har emballageproducenten Antalis A/S udmærket sig i særlig grad, og er nu anerkendt for årets mest ”Bæredygtige leverandørinitiativ”.

Mekoprint har i foråret gennemført en undersøgelse blandt sine 200 største leverandører, med fokus på virksomhedernes bæredygtighedsfremmende tiltag. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på, hvor langt leverandørerne er på den grønne omstillings-rejse, men der er særligt en leverandør, der udmærker sig:

 

- Vi kårer Antalis som årets mest ”bæredygtige leverandørinitiativ” blandt andet på grund af deres proaktive kunderådgivning inden for bæredygtighed. De har aktivt ansporet os til at vælge mere bæredygtige materialer og arbejder desuden dedikeret med certificeret miljøledelse. Vi anser i dag Antalis som en betroet partner, der kan være med til at opfylde vores målsætninger om at blive CO2-neutrale allerede i 2025 på scope 1-2 niveau, forklarer CEO Anders Kold.

 

Hos Antalis har adm. direktør Steen Murmann modtaget anerkendelsen med både stolthed og ydmyghed:

 

- Vi er meget glade for anerkendelsen af den bæredygtighedsindsats, som vi hver dag arbejder målrettet på at udbygge i samarbejde med vores kunder. Vi mærker en stor efterspørgsel efter nye, innovative løsninger, der kan være med til at hjælpe virksomhederne videre. Der er fortsat lang vej, men det er positivt, at vi i stigende grad bliver mødt af vores kunder med en forventning om, at den grønne omstilling ikke er kundedrevet, men leverandørdrevet. Den handske forsøger vi hver dag at samle op, siger Steen Murmann.

 

Fremover forventes det, at Mekoprints leverandører har et mål og en aktiv plan for at arbejde med CO2-neutralisering, tilbyder bæredygtige alternativer til normale produkter og services samt arbejder med anerkendte standarder indenfor klima og arbejdsmiljø såsom FN’s Verdensmål eller tilsvarende.

 

- Vi ønsker at prioritere de leverandører der går forrest i den bæredygtige omstilling med konkurrencedygtige bæredygtige alternativer. Det har vi allerede prioriteret på emballageområdet med en omlægning af over 90 % af det samlede emballageindkøb. Det er sket i samarbejde med blandt andet Antalis, hvor vi har samlet en større andel af vores indkøb baseret på deres model for mere miljøvenlige emballagealternativer. For at fremhæve det gode eksempel, er Antalis i år blevet anerkendt som ”Sustainable Supplier Initiative of the Year”, fremhæver Anders Kold.

 

Det er første gang i 2022, at Mekoprint kårer ”årets mest bæredygtige leverandørinitiativ”, men det er planen at gøre det hvert år fremover.