Telefonerne er åbne man-tors 8-16.30 fre 8-15
Kontakt os
Tips, Nyheder, Nyheder og Events, Emballage, Consumer experience

5 tips, der optimerer din webshop

27 mar. 2022 — E-commerce, ordreflow, emballage, kundeoplevelse
Udskriv
5 tips

Online shopping er hurtigt blevet det fortrukne valg blandt virksomheder og forbrugere verden over, og det sætter krav til både emballage, effektivitet og levering. Der er mange faktorer at tage højde for som webshop, især hvis du ønsker en effektiv pakkeproces og en mindeværdig kundeoplevelse.

Online shopping er hurtigt blevet det fortrukne valg blandt virksomheder og forbrugere verden over, og det sætter krav til både emballage, effektivitet og levering. Der er mange faktorer at tage højde for som webshop, især hvis du ønsker en effektiv pakkeproces og en mindeværdig kundeoplevelse.

Black Friday, jul og andre tider på året, hvor efterspørgslen peaker, kan være en udfordring for selv de mest effektive webshops.

Den voksende e-handel har skabt unikke muligheder for at nå nye markeder og kunder, men hvis det skal lykkedes, skal de interne processer kunne følge med. Er det ikke tilfældet, mister du nye kunder hurtigere, end du vinder dem.

Ønsker du en vedvarende stigning i salget, hvilket du formegentlig gør ;), må du estimere, hvornår efterspørgslen peaker. I disse perioder skal du sikre dig, at emballageprocesserne kan følge med uden at gå på kompromis med effektivitet og sikkerhed. Og hvordan gør man så det? Det kræver en gennemgang af dine pakkematerialer, pakkestationer, personalebehov samt lagerprocesser.

De 5 nøgleområder:

1. Er din lagerbeholdning optimeret?

Lagerstyring er afgørende for alle producenter. Har du for meget på lager, optager du unødig (og dyr) lagerplads, og har du for lidt, giver det problemer med at efterleve kundernes efterspørgsel.

Udfordringen er den samme med emballagematerialer. Der er ofte brug for mange forskellige typer emballage i den samme virksomhed. Der er forskellige produktstørrelser og former, og nogle produkter har brug for mere beskyttelse end andre.

 

5-tips-1.jpg

 

Derfor er det nødvendigt at have den rette mængde pap, papir, plastik og fyldmateriale tilgængeligt, hvis pakkeprocessen skal køre optimalt. I den forbindelse bør du overveje følgende:

Vil det give mening at rationalisere dine materialer og procedurer for at forenkle dine pakkeprocesser? Og bør du overvåge din lagebeholdning, så du er sikker på at kunne imødekomme stigninger i efterspørgslen uden at have unødigt mange varer på lager? Det kan være svære spørgsmål, men ikke desto mindre er de vigtige at overveje.

 

2. Er der struktur på dine pakkestationer?

Et velorganiseret pakkeområde gør det nemmere at arbejde effektivt og uden forsinkelser.

Maskiner og semiautomatiserede processer kan øge hastighed og kvalitet samt frigive personale til andre opgaver. Dine ansatte bliver mere effektive, og deres sikkerhed øges generelt.

 

Har du overvejet disse muligheder for automatisering?

pakkefyld.jpg

  • Med pakkefyldsmaskiner kan du nemt og hurtigt producere beskyttelse on demand og så sparer du tilmed værdifuld plads på lageret.

tapemaskine.jpg

  • En halvautomatisk kasselukker kan tape op til 20 kasser i minuttet. Den hjælper med at optimere pakkeprocessen og forbedre ergonomien.

straekfilm.jpg

  • Strækfilmsmaskiner stabiliserer og beskytter dine varer under transport. Samtidig forbedrer det ergonomien, mindsker produktskader og minimere dine omkostninger med op til 60% i det lange løb.

3. Mindre er bedre

Store forsendelser er dyre at fragte, og overemballering kan bidrage til problemet. Selvfølgelig skal emballagen yde den tiltænkte beskyttelse for produktet, men det er ofte muligt at mindske emballagens størrelse og vægt uden at påvirke emballagens funktion. På den måde kan du minimere både omkostninger og miljøaftryk. Lettere materiale nedbringer nemlig fragtomkostningerne, mens produkttilpasset emballage, reducerer mængden af emballage og behovet for pakkefyld.

 

Mindre og lettere pakker er billigere at transportere og mindre belastende for miljøet, men det er ikke gratis at komme dertil. Din webshop skal analyseres grundigt for at kunne udpege forbedringsmuligheder. Det kan kræve et redesign af din nuværende emballage og ændringer i dine pakke- og lagerprocesser. I det lange løb kan besparelserne dog mere end opveje omkostningerne.

 

4. Bliver dine pakkelabels hængende?

Korrekte og holdbare labels er altafgøredne, hvis pakkerne skal nå deres destination til tiden og med god sporbarhed. Hvis din webshop producerer et begrænset antal pakker, kan labels købes i f.eks. postbutikker. Ofte har du dog brug for så store mængder, at det er billigere at printe dem selv.

Labelprintere er hurtige, effektive og ikke særligt dyre. De kan inkorporeres i logistik software systemer, så du kan producere den standardiserede information, du behøver til pakker, stregkoder eller QR koder.

 

5-tips-6.jpg

 

Selvklæbende labels betyder, at du slipper for at tape dem fast, hvis du vel at mærke anvender høj-kvalitets og fugtafvisende labels, der ikke falder af. Husk også, at dit labelformat skal være kompatibelt med din fragtmands system.

 

5. Tænk kundeoplevelse

Du har kun én chance for at give et godt førstehåndsindtryk, og som webshop er emballagen det første fysiske kontaktpunkt med kunden. Lave omkostninger og effektive pakkeprocesser er essentielle, men æstetik og kundeoplevelse skal bestemt også med i ligningen.

 

5-tips-7.jpg

 

Med kreativt og opsigtsvækkende design eller budskab kan du give dine kunder en gennemført
købsoplevelse og en positiv opfattelse af dit brand.

Personliggørelse kan ligeledes bidrage til kundeoplevelsen. F.eks. gennem personlige beskeder, der viser kendskab og interesse i kunden, eller rabatkuponer der sikre gensalg. 

Samtidig er ansvarlighed og miljøvenlig emballage blevet vigtige købskriterier for forbrugere verden over. Produkttilpasset emballage af genanvendelige eller bionedbrydelige materialer kan derfor have indflydelse på forbrugernes købsoplevelse - specielt hvis den mindskede miljøpåvirkning fremgår tydeligt af emballagen.

Overordnet set, handler det som webshop om at give kunden en god oplevelse, hvad enten det er on- eller offline. Det kan emballagen bidrage til.

 

E-commerce er fremtiden

E-commerce er fremtiden, og alle virksomheder bør have en strategi for at mestre denne salgskanal. Kunderne bliver mere og mere krævende. De ønsker det rette produkt, til den rigtige pris og med gratis levering - helst leveret i går.

Man kan ikke overvurdere vigtigheden af emballage og e-commerce logistik, når disse ønsker skal efterleves. De rigtige materialer kombineret med effektive processer kan gøre det lettere at holde omkostningerne nede i travle perioder. Samtidig kan de bidrage til øget kundeloyalitet, som hjælper din webshop med at vokse.

Nyt White Paper

Emballage: Nøglen til en effektiv
webshop

Hurtig levering, unikke kundeoplevelser og nem returnering.
Centralt for dem alle er emballagen

Download
White-paper-visual_dk.jpg