Inspiration til
innovative og
miljøvenlige emballageløsninger
20 SIDER MED TIPS, TRICKS
& KUNDECASES
Virksomhedernes stigende behov for innovative og grønnere emballageløsninger efterlader emballageindustrien med nye udfordringer. Forbrugerne forventer ikke bare mere miljøvenlige emballageløsninger, men også unikke kundeoplevelser. Den voksende e-handel og de mange miljøudfordringer gør det vanskeligt for virksomhederne at holde trit med kundernes forventninger.
Virksomhedernes stigende behov for innovative og grønnere emballageløsninger efterlader emballageindustrien med nye udfordringer. Forbrugerne forventer ikke bare mere miljøvenlige emballageløsninger, men også unikke kundeoplevelser. Den voksende e-handel og de mange miljøudfordringer gør det vanskeligt for virksomhederne at holde trit med kundernes forventninger.
Miljøvenlig emballage tager hensyn til miljøpåvirkningen gennem hele produktets livscyklus med det formål at minimere den negative indvirkning på miljøet og menneskers helbred.
Nøglen til en mere miljøvenlig emballage ligger i at skabe produkttilpasset emballage, i lette og miljøvenlige materialer. Innovationer gør det heldigvis muligt at skabe størrelsesoptimeret emballage, der øger effektiviteten i forsyningskæden. Et skifte fra konventionelle materialer til mere miljøvenlige materialer kan derfor, i samspil med mindsket emballageforbrug, give dig en grønnere profil.
Ifølge Antalis’ miljøundersøgelse, udarbejdet af IFOP (marts 2021), anser 79% af kunderne emballageprodukters miljøpåvirkning som vigtig eller meget vigtig, mens 62% er villige til at betale mere for miljøansvarlige emballageprodukter. En tendens der forventes at stige, da virksomheder involveret i CSR, er foran kurven på området.
Selvom prisen fortsat er det vigtigste købskriterium for Antalis kunder, kommer miljøet på en stærk andenplads - på lige fod med emballagens funktionalitet.
Forbrugerne er mere miljøbevidste end nogensinde før og forventer i stigende grad, at virksomheder tilbyder miljøansvarlige løsninger, der minimerer spild og reducerer CO2 aftrykket. 42% af forbrugerne mener endda, at emballage lavet af genbrugsmaterialer eller mere miljøvenlige materialer har afgørende indflydelse på deres købsvaner (Globalwebindex 2019).
Presset fra tilsynsmyndigheder, NGO'er og forbrugerne stiger – virksomhederne skal finde mere ansvarlige løsninger, der reducerer klimaforandringer og udtømning af resurser. 55% af de amerikanske respondenter (McKinsey & company 2020) rapporterer eksempelvis, at de er ekstremt eller meget bekymrede over produktemballagens miljøpåvirkning.
Desværre er det ikke lige til, at tilgodese de mange behov. Forbrugernes bekymringer og fokus er nemlig ofte forskellige. Nogle søger genanvendelig emballage, mens andre kigger på CO-aftrykket. Fælles for dem alle er dog villigheden til at handle miljørigtigt. 60 til 70% af kunderne udtaler nemlig, at de er villige til at betale mere for en mere miljøvenlig emballage (Antalis 2021).
Tomrum og overskydende emballage frustrerer forbrugerne og skaber en negativ brandoplevelse. Grundlæggende indkøbskriterier og miljøudfordringer står derfor ikke længere alene, men skal stemme overens med virksomhedens positionering. Samtidig har miljøet en stigende indflydelse på salget, især i kølvandet på Covid-19-pandemien. Kigger man f.eks. på Sezane, den franske mode-e-detailhandler, er 100% af deres forsendelsesæsker nu fremstillet af genbrugspap og kan sendes retur eller bruges som dekorative kasser i hjemmet. Virksomheden er ligeledes i gang med at strømline deres logistik med produkttilpasset emballage uden unødige etiketter og emballage.
Ønsket om en mere miljøvenlig emballage er større end nogensinde før, og Covid-19 har efterladt et presserende behov for at tilpasse sig. Vigtigheden af ansvarlige emballageløsninger er umulig at ignorere. Forbrugerne genbruger langt mere emballage end for blot et år siden, og nedlukningen har banet vejen for en livsstilsændring med øget online shopping og langt mere emballage, der skal sorteres og genanvendes. Samtidig forventer forbrugerne en unik unboxing experience når de handler hjemmefra. Virksomheder har derfor behov for smarte og mere miljøvenlige emballageløsninger, der tilgodeser de delvist modsigende krav.
Forbrugerne er generelt blevet mere opmærksomme på emballagen og dens miljøpåvirkning. Faktisk vil over to tredjedele betale mere for miljøvenlig emballage. Kigger man på Storbritannien har 50% af forbrugerne allerede skiftet brand grundet bekymringer om emballage. Det er derfor afgørende for webshops at overveje og inkludere miljøspørgsmålet i deres fremtidige forretningsplan (McKinsey 2020).
Når der skal vælges miljøvenlig emballage er design ikke nok. Nøglen ligger i at forstå hele produktets rejse - fra produktion til genanvendelse. Det handler om tænke cirkulært i stedet for lineært og overveje materialets anvendelse – også efter brug. Derfor skal der vælges produkter med genanvendelse eller genbrug in mente. En strategi Nepresso allerede har praktiseret i 10 år ved at give kunderne mulighed for at indlevere deres kapsler til genanvendelse hos den nærmeste forhandler eller pakkeshop.
Men hvornår er emballage genanvendelig? Emballage er genanvendelig, når det kan indsamles, behandles og anvendes på ny i form af råmaterialer eller produkter. Muligheden for at genanvende emballage afhænger af materialets sammensætning. Skal din emballage indgå i den cirkulære økonomi? Så bør du satse på samme materiale til hele pakken, også kaldet monomateriale. Her kan du anvende alternativer fremstillet af bionedbrydelige eller plantebaserede materialer. Næsten alle materialer er bionedbrydelige, men for nogen kan det tage årtier eller endda århundreder at nedbryde. Kontakt vores produkteksperter for at sikre, at dine produkter bliver indsamlet og sendt til genanvendelse.
Miljøansvarlige og smarte emballageløsninger sikrer en bedre kundeoplevelse og reducerer CO2-udledningen i forbindelse med emballageproduktion og transport. Men grønne emballagealternativer er ikke nok. For at fremme den bæredygtige udvikling skal forbrugerne uddannes og instrueres i bortskaffelse og genanvendelse af emballagen – kun på den måde kan vi nærme os en miljøvenlig og frustrationsfri emballage.
________________________________
Sources:
1- McKinseay survey conducted between April 14 and April 22, 2020, across 2,004 German and UK consumers aged 18 and older
2 - https://www.sciencedaily.com/releases/2019/05/190516103712.htm
3 - McKinseay survey conducted between April 14 and April 22, 2020, across 2,004 German and UK consumers aged 18 and older
20 SIDER MED TIPS, TRICKS
& KUNDECASES