Værktøjer og hjælpemidler til din grafiske kommunikation

Her finder du informationer, værktøjer og hjælpemidler, som vi håber kan hjælpe dig videre med din tryksag.

 Få hjælp til at vælge papir

At vælge papir

For at opnå det mest effektive papirvalg må du tage stilling til tre spørgsmål:

  • Hvad vil jeg med tryksagen?
  • Skal papiret være neutralt eller aktivt i kommunikationen?
  • Hvilke papiregenskaber er de vigtigste?

 

Det første man bør gøre at koble målet med tryksagen med valget af papir. Man bruger en masse tid, arbejde og penge på indhold: tekst, billeder og layout. Derfor skal vi også bruge tid på papirvalget! Forskelligt papir sender forskellige budskaber. At skille sig ud fra mængden og skabe kontrast som modtagerne lægger mærke til og husker, er også et mål med papirvalget. Er man usikker på resultatet kan man endda bestille papirprøver, lave dummies eller se på vores prøvebøger og finde de tekniske begrænsninger for papiret du ønsker at vælge.

Intet papir har alle fordele. Det gælder om at vælge hvilke egenskaber, som er vigtigst for den respektive tryksag. Vi plejer at henvise til 11 faktorer og egenskaber, som påvirker tryksagens slutresultat og som kan bruges som en tjekliste, når man vælger papir.

Hvad vejer tryksagen?

Kender du papirets ca. vægt ved forskellige gramvægte, formater og sideantal (afrundet til hele gram), så kan du selv udregne tryksagens vægt vha. følgende formel:

Bredden(m) * højden(m) * halvt sideantal * gramvægten = Tryksagens ca. vægt i gram.

Eksempel: Format A4, 32 sider, 115 g papir: 0.210 * 0.297 * 16 * 115 = 114.8 gram.

 

 

Hvad bliver tykkelsen på tryksagen?

I produktkataloget finder du tykkelser af alle gramvægte for de fleste kvaliteter.

Bemærk at oplysningerne er baseret på producentens mål for kvaliteten, derfor kan værdien variere mellem produktioner.

Eksempel: 32 sider, 130 g papir med en tykkelse på 108 my

108/16 (antal ark) = 1728 my /1000=1,728 mm