Piktogrammernes sprog - Hvad sker der, når vi kommunikerer i billeder
Vi er omgivet af piktogrammer i hverdagen – fra vejskilte til computertastaturer, fra displays på husholdningsapparater til vaskeanvisninger på tøj – og vi afkoder dem som regel uden at tænke over det.
Vi er omgivet af piktogrammer i hverdagen – fra vejskilte til computertastaturer, fra displays på husholdningsapparater til vaskeanvisninger på tøj – og vi afkoder dem som regel uden at tænke over det.
______
“Words divide, pictures unite”
Otto Neurath, in “Empiricism and sociology”
______
Nogle piktogrammer har udviklet sig med tiden og med århundreders brug. Andre er helt nye og udviklet af grafiske designere, som omhyggeligt har tegnet hver enkelt linje for at levere det perfekte budskab. Det, de alle har til fælles, er evnen til kommunikere noget komplekst med blot nogle få enkle linjer. Tegn en firkant og en trekant, og du har et hus. Sæt nogle streger på en cirkel, og du har solen. Piktogrammer formidler et budskab via deres lighed med fysiske objekter. I den forstand adskiller de sig fra ideogrammer, som repræsenterer ideer eller sproget har udviklet sig over tusinder af år ved hjælp af begge typer symboler, og i dag kan de bruges enten alene eller sammen. Der kan du finde et piktogram med en vaskebalje, et ideogram for kemisk rensning. Lad os se nærmere på mærket i din jakke. Nu hvor vi har styr på terminologien, så lad os se på, hvordan
Piktogram: Ideogram: Piktogram & ideogram:
Normal vask Kemisk rens Må ikke vaskes
Om hieroglyffer og gamle skriftsprog
Det kan diskuteres, om oldtidens hulekunst er at betragte som piktogrammer. Vi kan dog med sikkerhed datere brugen af piktogrammer i skriftsystemer tilbage til 3500 f.Kr., hvor sumerisk kileskrift blev udviklet, og senere (i 3200 f.Kr.) hvor hieroglyfferne opstod. Hieroglyffer er fascinerende, fordi de følger fire skriftprincipper på samme tid. For det første er de piktogrammer, som forestiller præcis det, de beskriver. I gravene finder man ofte piktogrammer med mad eller slaver, som afspejler de levendes ofringer til de døde med et magisk element. I denne sammenhæng, skal hieroglyffen forestillende en mand med hånden for munden forstås som den afdøde, der spiser. For det andet er de ideogrammer, hvor stilhed, for eksempel, angives med samme piktogram af en mand med hånden for munden. For det tredje er det et fonetisk system, hvor tegnene også bruges til at angive ord med de samme konsonanter. Endelig er det et rebussystem, hvor hver hieroglyf repræsenterer en lyd, som kombineres med den næste.
De fleste gamle skriftsystemer – fra sumerisk kileskrift (3500 f.Kr./2. århundrede e.Kr.) til mayaskrift (3. århundrede f.Kr./16. århundrede e.Kr.) – har samme kompleksitet som de første piktogrammer. Senere, da alfabeterne opstod, som f.eks. det græske og det hebraiske, blev skriftsystemet helt fonetisk. Piktografi, eller brugen af piktogrammer som sprog, vendte dog tilbage nogle årtusinder senere.
Om udviklingen af moderne infografik og toiletskilte
______
“ISOTYPE-billedsprogets kombinerede brug af
piktogrammer og grafik var ret revolutionerende og banede vejen for den
infografik, vi kender i dag.”
______
De tyske og østrigske tænkere Marie Neurath (1898-1986) og Otto Neurath (1882-1945) var centrale figurer i Wienerkredsen og havde en fælles mission om at popularisere videnskaben. De skrev adskillige børnebøger, som beskrev videnskabelige fænomener, og arbejdede på at gøre statistisk, økonomisk og politisk information tilgængeligt for offentligheden.
De var helt overbeviste om, at billeder var den bedste måde til at gøre data forståeligt for folket, og i 1930'erne udviklede de en samling af tegninger, som skulle symbolisere information af industriel,
demografisk, politisk eller økonomisk art. Dette system blev senere kaldt ISOTYPE (International System Of Typographic Picture Education). Atlasset Gesellschaft und Wirtschaft (Samfund og Økonomi) er et af de bedste eksempler på dette arbejde.
Atlasset blev bestilt i 1930 af Bibliographisches Institut i Leipzig og er et hæfte i stort format (30x45 cm) indeholdende 130 plancher, hvoraf de 98 viser kort og oversigter over emner som historie, migration, økonomi, urbanisme, osv. Symbolerne på plancherne var designet af Marie og Otto Neurath i samarbejde med den tyske grafiske designer Gerd Antz.
To af plancherne fra atlasset "Gesellschaft und Wirtschaft";,
1930 kaldet "beskæftigede fordelt på aktivitet omkring 1920" og "krigsofre".
Da ISOTYPE-billedsproget blev udviklet, havde grafik allerede været brugt i adskillige årtier blandt forskere til formidling af information. ISOTYPE-billedsprogets kombinerede brug af piktogrammer og grafik var dog ret revolutionerende og banede vejen for den infografik, vi kender i dag.
Udviklingen i piktogrammer til OL.
ISOTYPE-billedsproget blev i høj grad brugt som inspiration i Japan ved forberedelserne af OL i Tokyo i 1964, da man stod over for udfordringen med at informere et internationalt og forskelligartet publikum med enkle midler.
Under ledelse af Masaru Katzumie udviklede over tredive unge designere 20 symboler for de forskellige sportskategorier og 39 generelle informationstavler. Det var første gang, at piktogrammer blev brugt i det virkelige liv, og det var også første gang i historien, at der blev udviklet toiletskilte. Det er vigtigt at bemærke, at piktogrammer ikke er konstante men hele tiden udvikler sig, hvilket vores sammenligning af piktogrammer fra OL også viser.
Om piktogrammernes sprog
Både skriftsprog og piktogrammer bruger komplekse tegn til at formidle budskaber. Ved første øjekast virker det dog svært for piktogrammer at skabe en komplet fortælling, hvilket er hovedformålet med sprog. Man kan blot prøve at tænke på den franske romanforfatter Raymond Queneau (1902-1976), som gjorde adskillige forsøg på netop dette. Resultatet er absolut poetisk, og minder om visuelle haikudigte. Alle Queneaus forsøg var dog nødt til at være ledsaget af skriftlige forklaringer for at de kunne forstås. Men hvis piktogrammerne ikke er et sprog, hvordan kan vi så forklare den succes, som projekter som Blissymbols, har haft, og som har været brugt af mennesker med alle mulige former for fysiske og kognitive handicap?
Det er vigtigt at huske på, at piktografi – ligesom skriftsproget – også kræver læring. De mest simple eksempler herpå er vejskilte.
______
“Piktogrammer afhænger i måske endnu højere grad,
end ord af konteksten for at give mening.”
______
Semiotikere betragter piktogrammer som en form for udtryk (tegn), som har en struktur (syntaks), en mening (semantik) og en anvendelse (pragmatik). Ligesom alle andre former for sprog, har ikonsprog en grammatisk struktur. Ligesom skriftsprog kan piktogrammer have flere betydninger. Et ord som "blad" kan betyde enten et blad på et træ eller et magasin, og på samme måde kan et piktogram med et træ betyde "skov" på et vejskilt og "træ" på en pakke papir.
Piktogrammer afhænger i måske endnu højere grad end ord af konteksten for at give mening. Tag eksemplet med toiletskiltet. Før 1964 var det aldrig blevet brugt, og en tegning af en kvinde og en mand var blot det, det var – nemlig en tegning af en mand og en kvinde. På grund af konteksten forstod folk dog godt, at skiltene viste hvilket toilet, der var henholdsvis herre- og dametoilettet. Langsomt blev skiltet udbredt og kendt over hele verden, og i dag viser et skilt med piktogrammer af både en mand og en dame hvor toilettet ligger.
Toiletskilte designet til OL i Tokyo i 1964. Artistic director:
Masaru Katzumie, Graphic designer: Yoshiro Yamashita
Om ansvaret ved at skabe ikoner
For at udvikle et effektivt piktogram er der tre nødvendige faser: semiotisk forskning, design af piktogram og test. Ifølge Cambridge Dictionary er semiotik "læren om tegn og symboler, deres betydning og brug". Semiotisk forskning har til formål at finde de vigtigste elementer, der betegner et objekt. Solen, for eksempel, er kendetegnet ved den runde form og strålerne, der kommer ud fra den. En lærer udtrykkes grafisk ved en figur og tavlen, som han eller hun bruger til at undervise osv. Når man designer et piktogram, skal disse elementer vises så tydeligt som muligt, så man i størst mulig grad undgår at forstyrre budskabet. Denne fase er lige så kritisk som de andre to og må ikke glemmes.
______
“Udviklingen af piktogrammer afspejler verden omkring os, og derfor er der et stort socialt ansvar forbundet med dette arbejde.”
______
Når der for eksempel udvikles offentlige skilte, er der strenge protokoller, der skal overholdes. I henhold til ISO-standarden skal symboler vises til en testgruppe. Et symbol accepteres, hvis 67 % af brugerne umiddelbart eller næsten umiddelbart forstår det (ISO 9186-1989). I USA skal piktogrammet forstås af 85 % af brugerne for at blive standardiseret (ANSI Z535-1987).
Udviklingen af piktogrammer afspejler verden omkring os, og derfor er der et stort socialt ansvar forbundet med dette arbejde. Ifølge Sofya Polyakov, CEO for The Noun Project – et website med den største samling af verdens visuelle sprog, som er kendt af grafiske designere og bruges af næsten 7 millioner mennesker – har "Visuelle sprog evnen til at forme, forstærke og ændre vores opfattelse af verden. Symboler er et af de bedste værktøjer til at overvinde de sproglige og kulturelle barrierer, og det er vigtigere end nogensinde, at de formidler budskaber på en socialt bevidst måde."
PM151-plakat i begrænset oplag
Designet af Arkotype og trykt af
Generation Press på Pop'set-papir.
Personligt hygiejnekit hos Tag Aviation
på Alchemy-papir designet
af Oddity Studio.
Projekt om Keaykolour
for Busca Idrac Architecture
udført af Agence'O.
Med en stærk tro på den samfundsmæssige betydning af ikoner og udtryk startede Sofya Polyakov initiativet "Redefining Women", som har til formål at bekæmpe stereotype fremstillinger af kvinder på arbejdspladsen. Som Sofya Polyakov forklarer "når man på internettet søger på billeder i forbindelse med ord som "iværksætter", "leder" og "chef", er størstedelen af resultaterne billeder af mænd." Samlingen på over 60 ikoner viser kvinder inden for design, teknologi og ledelse.
Noom, Del af samlingen "Redefining Women".
I alt lige fra oldtidens huler til det 21. århundredes samfundsmæssige problemer har piktogrammer vist sig at være både universelle og i tråd med tiden. Det er svært ikke at føle sig forbundet til en gammel civilisation, når man opdager et indhugget tegn, der viser noget så almindeligt som brød. De, som har været i udlandet og har prøvet at bruge simple tegninger for at kunne kommunikere, kan helt sikkert bekræfte, hvor universelt piktogrammernes sprog er. Årtusinder efter egypterne og mayaerne udviklede deres indhuggede tegn, kan vi slutte cirklen ved at udvikle en ny type piktografi, som skal omfatte hele menneskeheden i en globaliseret tid.
