Telefonerne er åbne man-tors 8-16.30 fre 8-15
Kontakt os
Inspiration, Nyheder, creative-power

Antalis x The Brand Identity: the A-Paper Process, Print & Pixels

24 feb. 2022 —
Udskriv
A-paper banner

I forlængelse af The Brand Identitys partnerskab med Antalis Creative Power udforsker The A Paper nogle ofte oversete og undervurderede emner inden for moderne grafisk design. I del et undersøger vi forskellene mellem analoge og digitale processer. Vi taler med Jesse Reed, medstifter af Brooklyn-designbureauet Order og forlaget Standards Manual, designeren og kunstneren Sarah Boris, London, den parisiske skrifttypedesigner Morgane VanTorre og Ben Haworth, medstifter af det kreative studio Soft Power i London.

I forlængelse af The Brand Identitys partnerskab med Antalis Creative Power udforsker The A Paper nogle ofte oversete og undervurderede emner inden for moderne grafisk design. I del et undersøger vi forskellene mellem analoge og digitale processer. Vi taler med Jesse Reed, medstifter af Brooklyn-designbureauet Order og forlaget Standards Manual, designeren og kunstneren Sarah Boris, London, den parisiske skrifttypedesigner Morgane VanTorre og Ben Haworth, medstifter af det kreative studio Soft Power i London.

Hvori består forskellene i processer, når man skal udføre nogle opgaver digitalt og andre analogt? Inden for både kreativ beslutningstagning og tekniske arbejdsgange virker begge områder umiddelbart tydeligt adskilte, men måske er de i virkeligheden viklet mere ind i hinanden, end man skulle tro. For det forholder sig jo således, at de fleste trykte udgivelser laves udelukkende på computeren, og digitale identiteter stadig præsenteres på en skabelon til et visitkort. Hele det digitale område er opstået efter de trykte medier, og grundlaget for dets æstetik hviler på disse, men det er blevet den platform, vi alle tyer til på vores telefoner hver morgen. Hvordan påvirker det ene felt det andet, og er en af processerne mere tilfredsstillende?

Med de trykte medier føler jeg, at der er en klar forpligtelse til at formidle noget, der skal være definitivt i sin fysiske form,” siger den London-baserede grafisk designer og kunstner Sarah Boris. Boris nævner den bagvedliggende “meget samarbejdsprægede” proces og fremhæver, at der er mange delfunktioner involveret i produktion af trykte udgivelser, idet hun giver bogen som eksempel: “Forfatteren, redaktøren på udgivelsen, forlaget, salgs- og marketingteamet, distributøren, boghandlerne og selvfølgelig designeren,” opremser Boris, “alle disse teams har en indvirkning på processen og den endelige udformning af det trykte værk.”

På trods af at det digitale felt er en ligeså samarbejdspræget proces, som dog ofte involverer andre delfunktioner, foreslår Boris, at “dets sprog er et andet”, men ikke nødvendigvis forstået som noget negativt. “Jeg elsker processen med at arbejde med for eksempel webudviklere, og den måde, tænkningen omkring enten at vende trykte sider eller scrolle på skærmen ændrer designprocessen,” tilføjer hun. Ofte stilles de to metoder op som modsætninger i en form for konkurrence i stedet for en diskussion, hvor det, der egentlig er mest interessant, er, hvad de giver hinanden gennem deres forskelligheder.

 

TBI-TheAPaper-Order.jpg

Order og Standards Manuals bog om dokumentation af NASA’s arkiver

 

“Den måde, man designer en bog på sammenlignet med det at designe en plakat, svarer til, at man ville designe en æske anderledes end en hjemmeside,” forklarer Jesse Reed, medstifter af Brooklyn-designbureauet Order, forlaget Standards Manual og det digitale brand-værktøj Standards. Han mener, at der er forskelle i processerne med individuelle printede elementer, alene i kraft af forskellen mellem trykte og digitale elementer. For den parisiske skrifttypedesigner Morgane VanTorre udgøres forskellene mellem trykte og digitale elementer i hendes typografiske processer mest af teknikaliteter. Hun forklarer, at “generelt skal skærmtypografi favorisere læsbarhed” da den opløsning, der er tilgængelig på skærmen, er meget mindre end i trykt materiale – på trods af skaleringskapaciteten. “Der er også mange distraktioner fra skærme, som kan lede dit blik andre steder hen, og som kan generere udtrætning, mens man bruger en enhed” bemærker VanTorre og forklarer, hvordan de skrifttyper, hun udvikler, skal være “simple og lette at forstå ved første øjekast.”

Med dette in mente rejses spørgsmålet om kontekstuelle påvirkninger af trykte og digitale elementer i de processer, de gennemgår, såvel som de beslutninger, der træffes undervejs i skabelsesprocessen. Seriffer og de såkaldte ink traps (hvor hjørnerne eller detaljerne fjernes fra typografien, og blækket ved udskrivning følgelig spreder sig naturligt ind i de fjernede områder) er blevet anvendt i digitale fonte så længe, som der har eksisteret digitale skrifttyper, men mens seriffer beviseligt har haft en funktion i samtiden – øget læsbarhed – har ink traps ikke en funktion på det digitale felt andet end deres visuelle reference. “Jeg tænker på klassiske ink traps, som oprindeligt blev lavet for at optimere den trykte version,” forklarer VanTorre. “De blev oprindeligt lavet til at være funktionelle, men er blevet genopfundet som et æstetisk fænomen.”

 

TheAPaper-MorganeVanTorre
Et kig ind i Morgane VanTorres designproces

 

Tilsvarende kan det digitales indflydelse på det trykte medie anskues både positivt og negativt, som for eksempel processen med design af en trykt publikation ved hjælp af software som InDesign. “Digitale værktøjer bliver mere og mere effektive og mere og mere automatiserede,” forklarer VanTorre, idet hun noterer sig, hvordan hastigheden og kompetencen af software sparer tid og dermed øger produktiviteten. “At vide, hvordan man tegner bogstaver på papir med et trænet øje, inden det kan lade sig gøre at digitalisere dem, er ikke længere en selvfølge”, forklarer hun og bemærker den øgede popularitet og tilgængelighed af skrifttypedesign inden for grafisk design, dog måske uden egentlig mestring af håndværket.

_________________
 

“Der hersker en antagelse om, at det digitale er hurtigere det meste af tiden – men det er det ikke.”

__________________

“Mange designere bevæger sig væk fra papir og tegner kun [skrifttyper] i software, tilføjer VanTorre og stiller spørgsmålet, om dette skift underminerer designet og designeren. “Vi bliver nødt til at være omhyggelige og minde os selv om, at software først og fremmest er værktøjer og ikke aktørerne i processen,” forklarer hun og bemærker, hvordan designeren har rollen som “skaberen”, og dette medfører ansvaret for at “anvende software på en sådan måde, at man kan handle med god samvittighed.” Men hvordan påvirkes designerens forhold til sit værk af disse værktøjer og deres hastighed, brugervenlighed og tilgængelighed ?

“Jeg tror, der hersker en antagelse om, at det digitale er hurtigere det meste af tiden – men det er det ikke,” indvender Boris, der har lavet både digitale og trykte projekter, som varede lige længe eller lige kort tid. Dette fører til spørgsmålet om, hvorvidt den antagede mere langsommelige natur af trykte produkter betyder, at resultatet i sidste ende er mere meningsfyldt end noget digitalt, men igen mener Boris, at dette er endnu en fejlopfattelse, og hun tilstår, at nogle af hendes bedste produkter, som hun holder mest af, faktisk er dem, hun har brugt mindst tid på. “Ofte bærer jeg altid et trykt projekt med mig i sindet, og jeg lever med det for en tid,” husker Boris. “Når jeg kommer i gang med det, kan det laves forholdsvis hurtigt,” siger hun og tilføjer, at det faktum, at trykte produkter ikke kan ændres efterfølgende, og de efterfølgende omfattende tjek samt tilfredsstillelsen og anerkendelsen gør, at man føler en større grad af kreativt og personligt engagement.

 

TheAPaper-SoftPower
Soft Power’s globale digitale kampagne for Nike Football

 

Ben Haworth, medstifter af det London-baserede kreative studio Soft Power, bemærker, at det trykte medies langsommere tempo ofte skyldes tekniske og administrative aspekter af projektet, og ikke nødvendigvis de kreative overvejelser. Han er af den opfattelse, at digitale projekter ofte kan tage lige så lang tid, om ikke længere, end trykte projekter. “En stor del af printprocessen er at sørge for, at der ikke sker nogen overraskelser ved leveringen af det færdiggjorte produkt,” siger Haworth. “At vente på prøver, udkast og resultater af transittests giver masser af tid til at arbejde på et digitalt projekt, mens man venter”, tilføjer han med et glimt i øjet.

Men kan teknologiske begrænsninger være en stopklods for kreativiteten? “Jeg føler, at der er mere kontrol, når man laver trykte projekter – og der er færre designmæssige kompromisser, når designs skal tilpasses flere platforme og være responsive,” siger Boris, idet hun endnu engang stiller spørgsmålstegn ved antagelsen om, at digitale projekter giver større frihed end trykte. “Jeg synes faktisk, at et trykt produkt i højere grad hviler på æstetik, eftersom der er fuldkommen kontrol, og alt er skræddersyet til det enkelte format”, forklarer Boris – i modsætning til synspunktet om, at det digitales tempo gør resultaterne mere visuelt end konceptuelt funderet.

Her er vi ved sagens kerne såvel som ved det væsentligste i branchen og den kreative praksis: entusiasmen og det personlige engagement i det, man gør, samt den måde, man gør det på. Hvad enten det er de trykte værkers ubestridelige ‘added value’ “i kraft af mediets tekstur,” som VanTorre beskriver, eller den “overbevisende effekt” af “gamle, forarbejdede pixels, som møder ægte, menneskelige følelser” som Haworth siger om det D&AD pencil-vindende filter, bureauet skabte. Design på et hvilket som helst niveau har evnen til at bevæge os, uanset hvor og hvordan det optræder. “Vi har fået feedback på, hvordan gendesign af en hjemmeside har forbedret kulturen i en virksomhed,” fortæller Haworth og beskriver den berigende følelse af at arbejde i et digitalt rum.

 

_________________
 

“Der bliver lavet fantastiske ting med kodning og nye teknologier i dag.”

__________________

For printbaserede værker er der en større fornemmelse af fysisk konkrethed. Som VanTorre forklarer: “Der er en følelsesmæssig del, som stimulerer vores øje, hænder eller endda vores næse, og det finder vi ikke på vores skærme.” Parallelt hermed nyder Boris den berigende følelse, som trykt materiale giver, og hun mener, at “det at skabe noget fysisk, som kan leve videre og blive kigget på uden behov for elektricitet eller skærme har endnu mere appel i denne tidsalder, især fordi vi alle sammen tilbringer så meget (for meget)” tid med at kigge på en skærm.

VanTorre affærdiger dog sin bemærkning som værende udtryk for “hendes egen sensitivitet” og siger, at der efter hendes mening ikke er nogen kamp mellem det trykte og det digitale, fordi “de begge har deres egne karakteristika,” og fordi de kæmper om forskellige målgruppers opmærksomhed. “Der bliver lavet fantastiske ting med kodning og nye teknologier i dag, og jeg synes selvfølgelig, det er meget inspirerende og spændende. Jeg tror, det er bedst at have begge medier for øje samtidigt” og sørge for at repræsentere begge felter, som komplementerer hinanden i kombination.

 

TheAPaper-SarahBoris
Sarah Boris’ typografi-plakatsamarbejde med New North Press

 

Boris holder meget af både det trykt og det digitale område og finder dem “lige tilfredsstillende”. Hun giver udtryk for, at der er en følelse af nyhed og landvinding, når man arbejder inden for et felt, man ikke er vant til, men hun tilføjer, at “intet kan erstatte tilfredsstillelsen ved at få et projekt tilbage fra trykkeriet og holde det i sine hænder. Boris genkalder sig følelsen af at få maling og blæk på hænderne og i ansigtet og beskriver, hvordan man “fra første gang man blander farver og frem til den endelige trykning af værket får et resultat, tekstur, følelser og liv, som intet digitalt værk kan give”, og hun konkluderer, at “et trykt værk er konkret – man kan røre ved det, og det skaber en uendelig glæde.”

For Haworth er det en umulighed at starte en debat om trykt versus digitalt, da “der er forskellige mulige ‘tilfredsstillelsestidspunkter’ på et projekts tidslinje, og det mest oplagte ville være at springe frem til, hvad det færdige værk får dig til at føle.” I Haworths’ arbejde er tilfredsstillelsen ved at arbejde digitalt belønningen på alle niveauer af interaktionen, og han fremhæver det øjeblikkelige engagement, publikum får, når de klikker sig ind på noget online. “Kunden tracker søgeresultater, følgere og salg, du bliver tilfreds, du føler, du ejer hele verden”, siger Haworth. Der kan imidlertid fortælles en lignende historie fra de trykte mediers verden. “Du åbner den første leverance fra trykkeriet, et færdigt værk,” tilføjer Haworth. “Det koster mere end 15 pund pr. stk., og du fik overtalt kunden til at vælge en lidt risikabel finish, som han egentlig synes var lidt unødvendig,” husker Haworth. “Træk vejret dybt ... det hele fungerer perfekt ... er vi glade? Hundrede procent.” At vælge den ene frem for den anden af de to er svært, og det er udelukkende individernes kreative proces, som afgør, hvilken af de to, der er mest tilfredsstillende for dem – og dem alene.

_________

Vil du se flere artikler og tanker omkring kreativitet, så følg med på: