print, creative-power, Inspiration

Videnskaben om kreativitet

01 sep. 2021 —
Udskriv
band_couv.jpg

I 1926 blev psykologen Graham Wallas berømt for at opdele den kreative proces i fire fundamentale faser: forberedelse, inkubation, illumination og verificering. Faserne er identiske med de trin, som enhver designstuderende lærer på skolen, og med det, som de fleste designere og kommunikationsbureauer vil gennemgå, når de møder en ny udfordring. Men hvordan arbejder de egentlig?

I 1926 blev psykologen Graham Wallas berømt for at opdele den kreative proces i fire fundamentale faser: forberedelse, inkubation, illumination og verificering. Faserne er identiske med de trin, som enhver designstuderende lærer på skolen, og med det, som de fleste designere og kommunikationsbureauer vil gennemgå, når de møder en ny udfordring. Men hvordan arbejder de egentlig?

Design: en unik form for problemløsning

Generelt defineres kreativitet som evnen til at frembringe ideer, som er både innovative og nyttige.

Det fascinerende ved kreativitet er imidlertid, at den antager mange former, den tilpasser sig til det problem, den skal løse - om det så er videnskabelig forskning, et kunstnerisk eksperiment eller sågar problemer fra dagligdagen. Lad os se på eksemplet design tænkning.

Design adskiller sig ved sin proces væsentligt fra kunstneriske og videnskabelige tilgange. På den ene side skal design forholde sig til en række begrænsninger som den kunstneriske tilgang ikke har. På den anden side er den forskellig fra den videnskabelige tilgang, fordi den er en "åben" proces: På et gi-vent spørgsmål, hvis det f.eks. er en visuel identitet, der skal bygges op, er der lige så mange svar, som der er individer, der søger at finde et svar på problemet.

design

apple

bygning med innovativt design

Fra tryk, til logodesign og arkitektur, kreativitet er overalt:
@printmakingmoneygang, Apple Logotype, Sumida Hokusai,museum, Tokyo, af Kazuyo Sejima.

Lad os forestille os en grafisk designer, der har fået til opgave at skabe en ny, grafisk identitet til en virksomhed. Kognitiv research har vist, hvor vigtig forberedelses - eller research - fasen er for kreativt design1. Man kan sammenfattende sige at jo mere, man researcher på et problem, desto mere sandsynligt er det, at et kreativt svar på det vil dukke op. Så vores grafiske designer vil starte med denne forberedelsesfase. Han vil tegne et tydeligt kort over kundens behov og samle så mange informationer som muligt om virksomhedens historie, lignende brands og visuelle elementer for at føde sin hjerne med data.


kreativitet sat i skema

Fig .1 FASERNE I KREATIVITET FORKLARET AF Graham Wallas.

Når hjernen er fuld af information, kommer inkubations- og illuminationsfaserne, tidspunktet, hvor elementerne finder sammen og nye ideer får liv, der, hvor kreativitet virkelig er til stede. De følges af verifikationsfasen, hvor ideer bevidst evalueres for at sikre, at de rent faktisk fungerer.

Vores grafiske designer havde indflydelse på, hvordan forberedelses- og verifikations-faserne fungerede, da disse gennemføres på en bevidst måde. Imidlertid er det vanske-ligt at forstå, hvordan vi kommer fra inkubationsfasen til illuminationsfasen, hvordan denne skønne "aha"-oplevelse opstår. Hvordan det hænger sammen med den intuitive gnist, kan være svært at forstå.

Her kommer den seneste forskning i neurovidenskaben ind og hjælper med forståelsen.

Det hele handler om vores hjerneforbindelser...

Neurovidenskab viser, at vores kreative evne i høj grad afhænger af den del af vores hjerne, der kaldes standardnetværket, som er en række områder, placeret forskellige steder i hjernen og som er aktive under en tilstand med vågen hvile, eller dagdrømme. Det er derfor vigtigt at give vores skaber nok tid og ro til at gå ind i denne tilstand og starte den kreative proces. I modsætning til det, vi har forestillet os, så er denne proces imidlertid langt fra at være passiv.

Faktisk viser en nylig undersøgelse2 at den kreative proces også involverer kontrolnetværket, et andet område i hjernen, som er forbundet med kognitiv kontrol og evaluering. Normalt fungerer disse to dele af hjernen separat, men på en ret unik måde bliver de forbundet, når man er i gang med kreativ tænkning. Mens ideer opstår, bliver de konstant evalueret og gentænkt gennem sammenkoblingen af standardnetværket og kontrolnetværket.

Hjernens netværk

Fig .2 DEN KREATIVE PROCES.

Undersøgelsen viste også en direkte forbindelse mellem intensiteten i forbindelserne og evnen til at være kreativ i en sådan grad, at det var muligt præcist at forudsige et individs kreative evne ved at se på hjernescanninger.

Den gode nyhed er, at vores hjernes plasticitet gør det muligt for os at skabe og styrke de forbindelser. Neurologer har brugt en simpel test til at måle kreativitet; den kaldes divergent tænkning. Forsøgspersonerne bliver bedt om at tænke på et objekt, for eksempel en paraply, og forestille sig dens alternative funktioner. Svar kan variere fra let divergerende (så som at beskytte mod solen) til meget divergerende (så som at bru-ge den som et sejl til et skateboard). I en undersøgelse publiceret af Professor Andreas Fink, blev 53 individer bed om at øve sig i divergent tænkning 30 minutter om dagen i to uger. Det resulterede i, at områder i hjernen fungerede mere effektivt under testen hos dem, der havde "trænet" kreativ tænkning end hos dem, der var "utrænede".

Ideen er, at jo mere vi bruger vores kreativitet, desto større er sandsynligheden for, at vi bliver kreative. Det kan sættes i gang med meget simple opgaver. I 2015 udgav et HR firma en undersøgelse, som viste, at mennesker der brugte computerens standardbrowser (Safari eller Internet Explorer) havde mindre sandsynlighed for at beholde deres jobs end dem, der havde installeret nye browsere som Firefox eller Chrome3. Det vigtige her er ikke hvilken browser, du vælger at bruge, men mere et spørgsmål om man tager sig tid til at overveje mulighederne, at man tager en anden vej end den, der ligger lige for.

grafisk design

brevlinje

grafisk design

Fra kunst til marketing, papir som en vektor for kreativitet: Kunstinstallation til Biennale Kortrijk
@interieur_be, Stationery med Keaykolour af @bureaudesign,
Sæt-design med papirkunst af @maudvantours & @charleshelleu til skpmagazine.

En anden sjov ting om hjernen: hippocampus, som hører til standardnetværket, er den del, hvor vi kan rekonstruere minder, forestille os fremtiden, og som er aktiv, når vi er optaget af en kreativ proces. Yderligere forskning viser, at det område i hjernen, der understøtter kreativitet, også understøtter hukommelse, og når man husker en begivenhed eller et sted med så mange detaljer som muligt, kan det midlertidigt øge antallet af ideer, man får i den kreative opgave.

 

... og vores omgivelser

Hvis vi går tilbage til den grafiske designer, så ved han, at der er visse ting, han kan gøre for at blive så kreativ som muligt i forhold til det projekt, han har fået: arbejde seriøst på rammen, tillade sig selv lidt tid til at lade ideerne opstå, og være tilstrækkeligt fokuseret til, at han kan analysere dem. Han må også, dagligt, træne sin kreativitet på andre områder, men hvad med hans omgivelser? Til spørgsmålet om den kreative proces har neurolog Anna Abraham denne forklaring: “Det står klart, at meget af det, der fremkalder en kreativ tilstand i modsætning til en ikke-kreativ tilstand, afhænger af situationen.“

Forskellige studier har vist, hvor stor betydning rammerne for arbejdet har, når man skal bestemme, om vi arbejder kreativt, eller ej. Selvom ideen om det ensomme geni er vidt udbredt, har det vist sig, at det at blive eksponeret for andres ideer i sig selv er en god motor for kreativitet (brainstorming har endelig opnået videnskabelige legitimering).


Ligesom ved oscillationen mellem vores drømmetilstand og vores analytiske tilstand, har vi brug for at balancere øjeblikke med refleksion med øjeblikke, hvor vi modtager så megen information, som muligt, for at vi kan være kreative.

Tværfaglighed kunne også spille en central rolle, da forskning viser, at der er en tendens til, at et teams samlede kreativitet fremmes, når man sætter folk fra forskellige områder sammen. Ideelt set burde vores grafiske designer derfor søge et arbejdssted, hvor han kan dele sin viden med andre faggrupper, men hvad med størrelsen på hans team?

design

havn kran

Længe inden forskning beviste fordelene ved tværfaglighed, har kunstnere fra forskellige discipliner samarbejdet for at skabe store kunstværker:
Les champs Magnétiques, juni 1919 af André Breton og Philippe Soupault,

Dockside Packages af Christo og Jeanne-Claude

ScientistsVidenskabsfolk siger, at teamets størrelse kan være en nøglefaktor. En akademisk undersøgelse analyserede for nylig4 65 millioner artikler, patenter og softwareprodukter for perioden 1954-2014. Forskning viser, at gennem hele denne periode var mindre teams mere tilbøjelige til at skabe disruption i videnskab og teknologi med nye ideer og muligheder, mens store, mere specialiserede teams, var tilbøjelige til at udvikle eksisterende ideer. Det kunne derfor være optimalt med et lille tværfagligt team, når kreativitet skal fremmes.


Selvom videnskaben om, hvordan man vækker kreativitet, kun er i sin spæde start, er det vigtigt at huske, at kreativitet ikke så meget er en gave som en færdighed, som kan trænes og udvikles med de rette værktøjer, omgivelser og vilje. Hver eneste lille ting kan blive en øvelse, om det er at forestille sig en ny anvendelse for en paraply, at begynde at spille et instrument eller at bygge nye ting med den papkasse. Det indebærer også at lytte til andre og at træne sin nysgerrighed, men i sidste ende er det op til os selv. For som den ungarske forfatter Arthur Koestler skrev:

“Kreativ aktivitet er en form for læringsproces,hvor læreren og eleven befinder sig i det samme individ.”