Kreativitet i krisetider: Plakater om folkesundhed

"En nærmere definition af, hvordan en plakat med gennemslagskraft ser ud, er ikke helt simpel" skriver William H Helfand i forordet til Public Health Campaigns: Getting The Message Across , en WHO-publikation (World Health Organization), der gennemgår plakater om folkesundhed gennem hundrede år. Mens succesen for en annoncekampagne kan måles ud fra vækst i salg, er det straks mere vanskeligt at bestemme effekten af en folkesundhedskampagne lige så klart.

Lige som med reklamekampagner sigter folkesundhedskampagner mod at ændre modtagernes adfærd. Faktisk var det succesen med plakater som et reklamemedie, der fik USA og de fleste europæiske lande til at hyre kunstnere og påbegynde masseproduktion midt under Første Verdenskrig. Fordi plakater både er effektive og billige at producere, har de siden da bevaret en vigtig plads i folkesundhedskampagner, selv om de muligvis har mistet noget af deres prestige i de seneste årtier.

Et hurtigt overblik viser, at plakater i det 21. århundrede også har mistet den kunstneriske værdi, de havde i det meste af det 20. århundrede, hvor kendte kunstnere som Franz Von Stuck, Lucien Lévy-Dhurmer eller Emilio Vilà producerede adskillige kvalitetsplakater, eller da fotografer som Henri-Cartier Bresson arbejdede for WHO.

Hooman Momen, en tidligere senior WHO-funktionær, vi interviewede, forklarer, at problemet delvist består i, at "kunstnere [fra starten af det 20, århundrede] var glade for at blive tilknyttet denne slags højprofilerede kampagner, hvor det i dag nok er mere vanskeligt at tiltrække folk". Han forklarer også, at institutionernes tilgang har ændret sig med tiden, og at nutidens plakater sigter mod at levere mere direkte budskaber med billedet som et sekundært argument.

Man kunne fristes til at begræde manglen på kreativitet i nutidens folkesundhedsplakater, men uden reelle metoder til evaluering af effektiviteten af en given plakat, hvordan er det så muligt at bedømme behovet (eller mangel på samme) for et kunstnerisk islæt i processen? Når man ser på, hvordan den aktuelle globale coronavirus-epidemi har ført til, at kunstnere igen engagerer sig i problemer med folkesundhed, virker det relevant at se på deres position i den forbindelse.

Effekten af citater 

Citater i plakater har en stor effekt. Da det er vigtigt, at plakater genkendes med det samme for at levere en budskab på de få sekunder, man ser dem, skal de vise billeder, der er så rodfæstede i beskuerens hjerne, at deres indhold genkendes omgående med en øjeblikkelig følelse af et tilhørsforhold.

Et enkelt blik på det "fingerpeg" vi får med hans anklagende finger, der peger på os, er nok til at formidle pligtfølelse på en brøkdel af et sekund. Billedet blev lanceret i 1914 i Storbritannien på en plakat med budskabet "Dit land har brug for dig" hurtigt efterfulgt af dets amerikanske fætter i 1917, og det er blevet benyttet siden. Styrken af dette budskab er vokset gennem talrige kampagner, som har brugt plakaten med mindre justeringer, selv i dag med sundhedsplejere, der peger mod folk for at bede dem om at blive hjemme.

Dette behov for omgående genkendelse kræver en vis universalisme, men det er vigtigt, at plakatdesignere også tager højde for hver enkelt regions og periodes særegenhed for at opnå den ønskede effekt. Denne ambivalens er roden i den udfordring, som design af plakater står over for i dag.

Udfordringen ved flere underkulturer 

Design af en effektiv plakat har nok været noget nemmere i en ikke-globaliseret verden med stærke og ensartede mainstream-kulturer. I en artikel fremfører associeret professor ved American Studies på Smith College, Kevin Rozario, at den dominerende tendens i almen kultur i den amerikanske middelklase havde en kraftig indflydelse på designet af de makabre Røde Kors-plakater under Første Verdenskrig. På samme måde fandt plakater fra 1940'erne inspiration fra Marvel-tegneserierne til at tegne moskitoer som skurke i kampen mod malaria. Ifølge professor ved International History på Graduate Institute of International and Development Studies i Geneve, Davide Rodogno, var moskitofiguren den første vellykkede beskrivelse af en virus i en sundhedskampagne.

"Paradoksalt nok var det meget mere enkelt at designe plakater på det tidspunkt, fordi man kun havde to eller tre referencekulturer (…) de var rettet mod folk med en vis æstetisk baggrund, der var let at forstå, så den visuelle gengivelse bagefter kommunikerede på en måde, der trængte igennem til målgruppen" forklarer prof. Rodogno senere. I dag står al kommunikation over for en ny udfordring: Hvordan man kommunikerer i en globaliseret verden, hvor der er adgang til mange flere subkulturer?

Den kommunikationskrise, som WHO og andre institutioner står over for, er en del af problemet. De skal blandt andet navigere mellem at vælge en universal og en målrettet kampagne. Begge fremgangsmåder byder på hver deres andel af problemer og udfordringer, og det bidrager til, at opgaven synes uløselig.

Kunstnerens plads i dag 

Menneskeheden står over for den globale Covid-19-epidemi, og folk reagerer, som de har gjort, siden man malede forhistoriske hulemalerier: Man prøver at få verden til at give mening ved at tegne den - nu med en ekstra følelse af tidspres. Kunstnere rundt omkring i verden skabte tegninger og tegneserier med vid udbredelse som en effektiv måde at hjælpe folk med at acceptere de nye betingelser.

Kreative sjæle har også på eget initiativ uden om sundhedsinstitutioner skabt nye billeder for at hjælpe med at videreformidle WHO's anbefalinger. Den infografik, Harry Stevens skabte til Washington Post, forklarede, hvordan virussen spredes, og den er blevet avisens mest sete historie. På samme måde er tændstikanalogien skabt af instruktørerne og kunstnerne Juan Delcan og Valentina Izaguirre blevet en almindelig måde at forklare principperne for at holde social afstand, på samme måde som den "udflad kurven"-graf, der oprindeligt stammer fra en CDC-artikel (Centre for Disease Control) fra 2007. Alle disse nye billeder er blevet så velkendte, at de nu selv er blevet velkendte "citater", der genfortolkes og genbruges på nye kreative måder til at viderekommunikere komplekse budskaber med et enkelt billede.

Samtidigt er der skabt mange initiativer til at promovere plakatdesign. Open source-initiativet "Stay Sane-Stay Safe" beder kunstnere fra hele verden om at designe plakater, der frit kan trykkes af alle. Mere end 77 lande er indtil videre repræsenteret med en variation af kulturer, der gør det muligt at sende det samme budskab på lige så mange måder. På samme måde blev der tidligere denne måned lanceret en FN-opfordring til kreative mennesker fra hele verden om at hjælpe med at "oversætte vigtige offentlige sundhedsmeddelelser til værker, der vil engagere og informere folk på tværs af forskellige kulturer, sprog, samfundsgrupper og platforme". Denne multiplikation af initiativer, der kombinerer globale og regionale reaktioner, er noget, der kræver yderligere fordybelse, og kan sagtens vise sig at være et svar på de udfordringer, de offentlige sundhedskampagner står over for.

Fordi kunstnere har en særlig måde at perspektivere verden på i universelle billeder, og en evne til at kommunikere meget komplekse ideer på en enkelt side, uden brug af ord, har de stadig en rolle at spille også i dag, som de før har gjort, hvor verden kæmpede med at udrydde polio. Som FN's generalsekretær António Guterres sagde, "kreativiteten af alle former for respons skal svare til denne krises unikke natur". Lige nu er det måske på tide af finde inspiration i fortiden for at skabe en ny respons.