Telefonerne er åbne man-tors 8-16.30 fre 8-15
Kontakt os

Salgs- og leveringsbetingelser - Private

1. Generelt

Nærværende handelsbetingelser er gældende ved enhver form for samhandel mellem privatpersoner og Antalis A/S, Bastrupgaardvej 8-10, 7500 Holstebro, CVR NR: DK 16 27 97 81 - gældende: fra 01.11.16. Når du køber varer fra Antalis accepterer du samtidig at have læst og forstået nærværende handelsbetingelser.

Alle priser er dagspriser og angivet ekskl. og inkl. moms.

Der tages forbehold for prisændringer, tastefejl samt udsolgte varer. Varefotos er kun illustrative og kan afvige fra varens egentlige udseende.

Bestillinger kan kun afgives via webshoppen. Vi kan ikke behandle ordre afgivet mundtligt, over telefon, mail, fax og post. Vi gør samtidig opmærksom på, at du ikke kan afhente varer direkte hos Antalis og at Antalis ikke har nogen fysisk butik eller showroom, hvor du kan se prøver.
 

2. Levering

Antalis sender varer fra flere forskellige lagre, så det er ikke sikkert, at du modtager alle dine varer samtidig. Vent derfor gerne 2-3 hverdage på, at det hele bliver leveret. Leveringen sker med Danske Fragtmænd. En ordre kan godt blive splittet op og leveret af flere omgange.

GLS

Pakker leveres typisk med GLS. Er du ikke hjemme til at modtage pakken, tager GLS pakken med tilbage – og du skal herefter selv hente den . Efter ca. 5-7 dage sender GLS pakken tilbage til et af vores centrallagre, og så vil vores kundeservice kontakte dig.

Danske Fragtmænd

Ved større forsendelser såsom volumenvarer, halve og hele paller skal du være opmærksom på, at hvis du ikke er hjemme til at modtage varerne, påregnes et genudsendelsesgebyr på cirka 200 kr. ekskl. moms for at få varerne kørt ud igen. De kan typisk ikke afhentes på en fragtcentral eller hos en vognmand. Som privatperson kan det være en god idé at få leveret til sin arbejdsplads, men sørg for at udfylde både arbejdspladsens navn samt dit eget navn som leveringsadresse, så fragtmanden kan finde dig.

Må pakken/pallen stilles, hvis der ikke er nogen hjemme?

Du kan som bemærkning til ordren skrive, at fragtmanden må stille pakken/pallen, hvis der ikke er nogen hjemme til at tage imod. Du skal dog være opmærksom på, at det er på eget ansvar. 3 typer leveringstider Vi opererer med 3 typer af leveringstider for varerne som er markeret med forskellige prikker vist lige ved købsknapperne:

GRØN PRIK betyder lagervare. Lagervarer leveres typisk indenfor 2-3 hverdage. Hvis du har bestilt restordrevarer sammen med lagervarer, vil restordrevarerne blive eftersendt uden yderligere omkostninger for dig, når de er på lager igen.

GUL PRIK betyder, at varen er på vej til lageret og vil blive sendt så snart, den er på lager igen. Har du bestilt lagervarer sammen med sådan en vare, vil lagervarerne blive leveret først, og restordrevarerne bliver eftersendt uden yderligere omkostninger for dig, når de er på lager igen. Det er forskelligt, hvor lang tid der går, før disse varer er på lager igen. Det kan være alt lige fra nogle få dage til i enkelte tilfælde over en måned. 

RØD PRIK betyder at varen ikke er på lager eller at det er en bestillingsvare/skaffevare. Hvis det er en skaffevare vil dette fremgå af teksten under lagerstatus på den enkelte vare. Skaffevarer skal først bestilles hos producenten eller grossisten, og der vil derfor være en leveringstid på cirka 2 - 3 uger. Har du bestilt lagervarer sammen med en bestillingsvare, vil vi sende lagervarerne afsted med det samme, og bestillingsvaren vil så blive sendt, så snart den hjemkommer uden yderligere omkostninger for dig. Bemærk at bestillingsvarer normalt ikke kan afbestilles.

Fragtfri levering

Levering i Danmark sker fragtfrit. For køb under kr. 1.500 ekskl. moms beregnes et ekspeditionsgebyr på kr. 250,- ekskl. moms.

Indbæring

Ekspeditionsgebyret inkluderer ikke op- og nedbæring. Vi forbeholder os ret til at efterfakturere for eventuelt yderligere indbæringsomkostninger, hvis du selv får fragtmanden til at bære dine varer op. Vi fraråder dog dette.

Ingen levering til Døgnpost og Døgnboks

Der kan ikke leveres til Post Danmarks Døgnpost og Døgnboks ordning.

Levering til ikke brofaste øer

Ved levering til ikke brofaste øer kan der forekomme yderligere fragtomkostninger, som webshop-systemet ikke kan tage højde for. Kontakt os venligst på justask@antalis.dk eller skriv det som en bemærkning til din ordre, så undersøger vi hvad fragten koster. Det drejer sig bl.a. om øerne Bornholm, Fur, Anholt, Venø, Læsø, Samsø, Fanø, Orø og Ærø. Vi forbeholder os ret til at efterfakturere for færgetillæg samt eventuelt yderligere fragtomkostninger forbundet hermed.

Levering til udlandet

Ved levering til Grønland, Island og Færøerne samt øvrige udland pålægges fragtomkostninger efter de til enhver tid gældende regler for fragt hos Danske Fragtmænd samt et ekspeditionsgebyr på DKK 500,00.
 

3.Betaling

På webshoppen Antalis Packaging kan der betales med Dankort og kreditkort.

Antalis krypterer alle dine kortoplysninger med SSLprotokollen (Secure Sockets Layer), således at dine oplysninger beskyttes mod uvedkommende interesser under transaktionen med NETS. Det bemærkes, at vores anvendelse af SSL-protokollen opfylder alle sikkerhedskrav, som stilles af NETS. 

Vi gemmer ingen oplysninger om dit Dankort eller kreditkort.

Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Alle bestillinger betales med Dankort eller kreditkort.

 

4. Fortrydelsesret, returnering & reklamation

Varer med fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret i forbindelse med køb af varer fra Antalis A/S. Fristen regnes fra den dag, hvor du har modtaget de købte varer, og du forpligter dig til inden for denne frist på en klar og utvetydig måde at give vores kundeservice besked om, at du ønsker at gøre din fortrydelsesret gældende. Du bedes kontakte vores kundeservice på justask@antalis.dk.

Du forpligter dig endvidere til at sende den pågældende vare retur til Antalis A/S senest 14 dage efter, at du har givet os meddelelse om, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Det påhviler i denne forbindelse dig at afholde omkostninger i forbindelse med tilbageleveringen af varen til Antalis A/S. Det bemærkes, at købte varer som regel ikke skal returneres direkte til Antalis A/S, men til et centrallager. Vi opfordrer dig derfor til at kontakte os på justask@antalis.dk forinden du sender varerne retur, idet det vil være forbundet med yderligere fragtomkostninger for dig som kunde, hvis Antalis A/S efterfølgende skal videresende dine returvarer til centrallageret.

Vi gør opmærksom på, at du hæfter for eventuelle forringelser af varen, såfremt du har anvendt den pågældende vare i et videre omfang, end hvad der har været nødvendigt for, at du har kunnet fastslå varens art, egenskaber og den måde, varen fungerer på.

Vi vil refundere den betalte købspris inden for 14 dage efter vores modtagelse af din meddelelse om fortrydelse af købet. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde købssummen, indtil de(n) pågældende vare(r) er blevet modtaget retur, eller indtil du fremlægger behørig dokumentation for, at varen er blevet returneret.

Det bemærkes, at refusionen af din købssum vil ske ved bankoverførsel, hvorfor du bedes meddele dit registrerings- og kontonummer til os senest samtidig med din meddelelse om fortrydelse af købet.

Varer uden fortrydelsesret

Ved køb af varer hos Antalis A/S accepterer du samtidig, at du fraskriver dig dine 14 dages fortrydelsesret, hvis:

a) Du køber varer der er blevet fremstillet efter dine specifikationer, og dermed har fået et personligt præg eller

b) Du køber digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med dit forudgående udtrykkelige samtykke

Beskadiget under forsendelse

Heldigvis sker det sjældent, men det kan desværre ske, at din pakke eller indholdet har taget skade under forsendelsen. Er uheldet ude, beder vi dig om at kontakte vores kundeservice hurtigst muligt.

Reklamation eller fejllevering

Oplever du fejllevering, defekte varer eller ønsker du at reklamere, beder vi dig kontakte vores kundeservice.

Vi opfordrer alle, til at kontrollere deres ordre ved levering.

Reklamation

Antalis A/S yder 2 års reklamationsret i henhold til købelovens § 83. Såfremt du anser den pågældende vare for at lide af en eller flere mangler, skal du reklamere til os på justask@antalis.dk inden rimelig tid efter, at du har – eller burde have – opdaget den pågældende mangel, hvorefter vi vil afhjælpe fejlen så hurtigt som muligt. Reklameres der ikke rettidigt, bortfalder retten til at gøre mangler gældende.

Hvis der ikke er tid til at få varerne kontrolleret imens fragtmand er til stede, så Noter på fragtbrev / fragtkvitteringen, at varerne modtages med forbehold for transportskade. På denne måde vil det være muligt at få beskadigede varer godtgjort af transportfirmaet, alternativt hvis der intet noteres på fragtbrev er det ikke muligt at få godtgørelse herfor.

Send venligst ikke varer retur uden foregående aftale. I de fleste tilfælde skal varerne ikke returneres direkte til Antalis men til et centrallager, så det vil være forbundet med yderligere fragtomkostninger for dig som kunde, hvis Antalis efterfølgende skal videresende dine returvarer til centrallageret.

Antalis forbeholder sig ret til at vælge om varen skal krediteres eller ombyttes.

Bemærk at vi ikke modtager varer sendt ufranco eller p. efterkrav.

Udebliver dine varer, er du forpligtet til at reklamere indenfor 1 måned, så vi kan få varerne efterlyst hos transportfirmaet. Reklameres der ikke rettidigt, må du anse varerne for tabt, og du kan ikke opnå kompensation for tabet.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine (rimelige) fragtomkostninger.

Kontakt os på følgende mailadresse, og beskriv hvad problemet er så detaljeret som muligt: justask@antalis.dk
 

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus via https://kpo.naevneneshus.dk/Public/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr.

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse justask@antalis.dk

5. Force majeure

I tilfælde af force majeure-begivenheder såsom krig, brand eller andre hindringer uden for Antalis A/S kontrol, forbeholder vi os sig retten til at annullere din ordre mod refusion af din betaling.