Vi arbejder med en række forskellige miljømærker - du kan støde på dem i vores kataloger og på webshoppen. Har et produkt en miljømærkning kan du være sikker på, at produktet opfylder de miljøkrav der er opsat for den enkelte mærkning. På den måde, kan du bruge miljømærkningerne som pejlemærke når du skal vælge produkter.
Miljømærkerne kan indimellem være vanskelige at holde styr på, så derfor har vi samlet alle mærkningerne, så du kan få det fulde overblik.
Det officielle nordiske miljømærke, i daglig tale kaldet ”Svanen”, tildeles produkter, som anses for at være de miljømæssigt bedste i deres kategori. Når du vælger et produkt mærket med Svanen, er du med til at mindske miljøbelastningen.
Den blå engel er et tysk miljømærke. Mærket kan ses på produkter, der er vurderet til at være de mest miljøvenlige inden for en varegruppe. Produkterne vurderes ud fra et helhedssyn på miljøbelastningen fra produktion, under brug og endelig til slut som affald.
FSC (Forest Stewardship Council®) er din garanti for ansvarlig skovdrift hvor træ og papir kommer fra veldrevne skove og andre ansvarlige kilder. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere, og der tages særligt ansvar for plante- og dyreliv.
PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification) er et skovcertificeringssystem, som garanterer, at det træ og papir, der indgår i produktet, stammer fra bæredygtig skovdrift.
EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke. EU-Blomsten er producentens dokumentation for, at der er taget hensyn til miljøet under produktionen. EU-Blomsten kigger således på hele produktets livscycklus idet den samlede miljøbelastning er taget i betragning.