Vi er med på sidelinjen - hele vejen. Med de helt rigtige spillere, på alle positioner. En effektiv pakkelinje er nøglen til succes, den fjerner flaskehalse, sikrer fleksibilitet og optimerer din logistik. Men en pakkemaskine er ikke bare en pakkemaskine, den skal betjenes korrekt. Derfor får du vejledning, montering, oplæring og vedligehold med i pakken.
Vi står klar til at hjælpe dig med alt indenfor emballage.
Oplever du problemer? Bare rolig! Charlotte, Martin, Kasper og Hanne sidder klar ved telefonen - så du er kørende – også på den lange bane.
Skal du have hjælp til din ordre på webshoppen, kan du også stole på at få den rette hjælp hos dem.
Sælgerne er klar til at analysere din nuværende pakkeproces. De gennemgår dine ønsker og behov, så du er sikret den helt rette løsning. Webshop, produktion eller stort logistik setup? Intet problem. Helle og drengene jonglerer med de store logistikløsninger, mens Jacob og Lone tager kampen op med de mange webshops.
Når Søren og Per bliver skiftet ind, går der teknik i den. Søren introducerer dig for maskinudvalget og hjælper dig med at finde det helt rette maskinsetup. Sammen med Per monterer han maskinen og lærer dig op, så brugen ligger lige til højrebenet.
Lars, Gert og Søren står på mål for forbrugsprodukter og finder de helt rette produkter til din maskine. Ønsker du at effektivisere din pakkelinje, reducerer dit miljøaftryk eller minimere dine omkostninger? Så hjælper de dig i mål.
Det kræver den helt rigtige gameplan at købe pakkemaskiner for første gang. Derfor står vores hold af specialister klar med rådgivning og den helt rette taktik til din maskinpakke:
Gennemgang af din nuværende pakkeproces
Indsigt i dine korte og langsigtede mål og ønsker.
Identificering af optimeringsområder
Anbefale løsninger i overensstemmelse med dit behov og budget.
Søstrene Grene: En kreativ emballageløsning
Hos Søstrene Grenes webshoplager bugner hylderne med alskens småting, glasprodukter og møbler du ikke vidste, du manglede. Forskelligartede produkter til lave priser og med unikke emballagebehov – selvfølgelig samlet i en ordre!
Og hvordan løser man så sådan en udfordring? Med den rette pakkefyldsmaskine - eller rettere sagt 3.