Rives Tradition er et papir med filtpræget overflade.
Produktfordele:
Rives Tradition findes i flere lyse og kraftige farver. Papiret findes i gramvægtene 120 - 250 g/m². Den filtprægede overflade findes også med 100% returfibre - se Rives Tradition 100% Recycled. Matchende konvolutter - se konvolut afsnit.
Anvendelsesmuligheder:
Rives Tradition passer rigtig godt til kreative tryksager, invitationer, omslag, foldere og som brevpapir.
Trykteknikker:
Rives Tradition egner sig til trykning i offset og i højere gramvægte (over 170g) i serigrafi. I 120g er kvaliteten desuden velegnet til kopi, laser og inkjet. Vi anbefaler en rastertæthed på 120 linjer/tomme (48 linjer/cm) i offset. Anvend farvereducering (UCR/GCR). Total farvemængde max 260%.
Garantier
Bukkestreg anbefales i gramvægte over 200 g. Kvaliteten er egnet til tråd - og klammehæftning og limbinding. Hvis papiret skal overfladebehandles, kontakt da leverandøren af overfladebehandlingen
Miljøcertificeringer:
Rives fremstilles på fabrikken Rives & Charavines i Frankrig. Hele sortimentet er FSC® certificeret. Fremstillet af ECF masse (elementary chlorine free).