Bemærk: Information i forhold til Coronavirus (COVID-19). Hold dig opdateret under "Nyheder".

Miljøordliste

ECF_TCF_259x194.png

ECF,  TCF og PCF

ECF: Papir mærket med ECF (elementary chlorine free) betyder at der ikke er bleget med klorgas. I stedet bliver klordioxid anvendt, da dette lettere nedbrydes og derfor ikke påvirker miljøet på samme måde som ved klorblegning.

TCF: Papir mærket med TCF (totally chlorine free) betyder, at den træmasse, der bruges til papiret, er bleget uden brug af klor. Hydrogenperoxid (brintoverilte) bruges ofte i stedet.

PCF: Papir mærket med PCF (process chlorine free) betyder, at fibrene er genbrugsfibre, og at man ikke har bleget fibrene eller at genblegningen blev foretaget uden brug af klorderivater. Selvom der ikke anvendes blegningsstoffer, vil fibrene typisk indeholde rester fra blegning af de originale, nye fibre.